Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
328
NILS B0980X STUR».
Og Hr. Sten syntes da heller ikke at have Øine eller
øren for noget andet end den skjønne Ingeborg, og hvad hun
sagde, medens derimod hun, skjønt hun vistnok fortrinsvis
laante sit øre til Hr. Sten, dog baade kunde tiltale andre og
besvare deres Spørgsmaal. Det hændte endog, at et og andet
som Sten ytrede, forblev ubesvaret, noget, der, naar det
indtraf for tredie Gang, gjorde ham ganske forstemt.
For dog ikke at blive Gjenstand for de andres
Opmærksomhed, kastede han sig da med stor Iver ind i den
almindelige Samtale, saa at den ædle Fru Brita maatte le hos sig
selv ad den forelskede Ungersvend.
Det Spørgsmaal, som Ingeborg lod ubesvaret, eller som
hun undlod at besvare ved at vende sig lii Fru Brita, angik
en Ting, der egentlig hørte til Brylluppet i Nykøping. Man
havde der ogsaa leget Pantelege, og Pantedommeren havde
engang bestemt et Kys af den skjønne Ingeborg som
Panteløsen, men Ingeborg havde gjort Indløsningen af Pantet saa
vanskelig, noget, som hun ifølge Legens Regler kunde, at den
blev en Umulighed og saaledes ogsaa hendes Kys umuligt at
erholde. Hr. Sten vilde nu vide, om den høibaarne Jomfru
vidste, at det var hans Pant, som skulde løses, da hun bestemte
sit urimelige Løsen.
Tre Gange gjentog han sit Spørgsmaal, men for hver Gang
blev Ingeborg enten tiltalt, eller saa tiltalte] hun selv nogen
af de andre ved Bordet, men saa naturlig og ukunstlet, at
ingen anden end den forelskede Ridder selv kunde fæste sig
ved det udeblevne Svar paa hans Spørgsmaal.
Endnu da man reiste sig fra Bordet, varede
Forstemtheden hos Sten, men Ingeborg lod sig ikke mærke dermed;
hun gav sig i Samtale med Fru Brita, og Sten syntes at have
tabt al Lyst til at tiltale hende, skjønt hans øie stadig hvilte
paa hende, saasnart han troede sig ubemærket. Og saaledes
vedblev det.
Men enten nu Ingeborg vilde gjøre sin Opførsel god igjen
eller hun syntes, at Ridderens Koldsindighed gik vel vidt, nok
er det, hun kaldte ham til sig. Og hendes skjønne øine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
