- Project Runeberg -  Nils Bosson Sture. Historisk fortælling i tre samlinger / 3. Testamentet /
330

(1897) [MARC] [MARC] Author: Carl Georg Starbäck With: Harald Wieselgren
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

230 Si:LS BOSSON STURE.

«Fordi . . . fordi», stammede Sten, »jeg vil vove det
umulige for at vinde ...»

«Bevare Dem Gud!» udbrød Ingeborg og slog ud med
Haanden. «Nei, et andet Forsøg vil jeg forelægge den, der
skal blive min Ridder ...»

«Sig frem, sig frem, Jomfru Ingeborg!»

Et Blik, der talte bedre end Ord, besvarede dette
Spørgsmaal, og for den forelskede Ridders øine saa det ud, som om
den skjønne Pige rødmede for dette Blik, forsaavidt som det
ikke var Skinnet fra de tændte Voxlys, der frembragte
Skiftningen paa hendes Kind.

«Mindes De den Vise, som min Farbroder talte om?«
spurgte Ingeborg hurtig og tilføiede, da Ridderen forbauset
rystede paa Hovedet: «Har De aldrig hort den?»

«Nei, det har jeg ikke.»

«Jeg ønskede at høre denne Vise tilende ... thi ogsaa
jeg er af samme Tanke som De, at der, hvor min Fader
sluttede, kan den ikke slutte. Jeg har gjennemsøgt hele min
Samling af Viser, men jeg har den ikke.»

«Sætter De da dette som Løsen for mit Pant, høibaarne
Jomfru?» spurgte Rideren smilende.

Ingeborg slog ham skalkagtig paa Haanden.

«Kan De skaffe mig Visen, saa skal De og ingen anden
blive min Ridder!» sagde hun, og atter syntes Hr. Sten, at
den fine Kind rødmede, og at et alvorligt Træk spillede om
hendes Mund.

«Jeg skal skaffe Dem Visen, saasandt som den findes i
dette Kongerige!» ytrede han med Fasthed, men tilføiede:
«dog maa De sige mig, hvad Visen heder!»

«Kommer De ikke ihu dens Navn?» lo Ingeborg.

«Jo, jeg mindes det . . . ak, hvor kunde jeg vel glemme
Jomfru Soløie?»

«Nei, nei . . . De er uforbederlig, høibaarne Ridder! . . .
det hed den ikke, men det har man behaget at kalde mig.
Men mig behøver De jo ikke at søge efter, men Visen, og
den bærer Navnet Jomfru Solfager.»

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:48:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nnbosson/3/0332.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free