Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JOMFEU SOLØIE.
331
Hr. Sten kunde ikke andet end besvare med et Smil den
skjønne Piges muntre Tilrettevisning. Og det er sikkert, aldrig
havde hun’ saaledes som i dette Øieblik fortjent det vakre
Navn Soløie, som hun fik i sin Farbroders Bryllup. Der laa
Sol i hendes Blik, men det havde ogsaa dette liflige Sværmeri,
som om hun vilde udtale den lille Blomsts andet Navn
Forglem migei!
I en fin Guldkjæde omkring Halsen bar hun en
gjennem-brudt Guldprydelse af kunstrigt Arbeide, i hvis Midtpunkt den
fagre Blomst var afbildet i Email.
Idet hun nu under Samtalen bøiede sig forover, faldt
Guldprydelsen ned i hendes Skjød, og da hun atter vilde stikke
den undaf ved en af Knappehullene i sit tætsluttede Kjoleliv,
kom Billedet af Blomsten tilsyne, og Sten kunde ikke
afholde sig fra at gribe hendes Haand og betragte Kunstarbeidet.
Hans øie hvilte længe derpaa, men hvad han imens
tænkte, det forblev hos ham selv. Ingeborg fandt sig tilslut
halvt besværet og vilde legende tage Smykket fra ham.
Men da saa han op og sagde:
«Denne Blomst synes jeg om, den er et Billede paa mit
Land! Fattigt og overseet som det er, lever dog en Aand
derinde, som slaar sit øie op og afspeiler Himlens Blaa og
den lyse Dags Sol!»
Han greb i sin sværmeriske Henrykkelse Ingeborgs Haand
og tilføiede:
«Var dette Smykke mit . . . saa vilde jeg fæste det i
min Hjelmhat, og Mindet om den ene Jomfru Solfager skulde
smelte sammen med Kjærligheden til den anden . . . Ja,
Ingeborg, enten jeg saa lever eller dør, saa forbliver jeg
Jomfru Solfagers Ridder!»
Dermed reiste han sig hurtig og gik bort, og havde han
imens kunnet se det drømmende Blik i Jomfruens øie, da
hun sad igjen og holdt Smykket i sin Haand, saa havde han
ganske vist med freidigere Mod seet sin Kjærligheds Fremtid
imøde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
