Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NILS STURES JULEGILDE.
337
for hans Broderdatter, den skjønne Ingeborg, og at Hr. Erik
havde intet derimod; han skulde tværtimod gjerne se, at hun
blev giftet ind i en saa gammel Slægt, men at han tillige var
forpligtet til, paa Grund af sin Slægtskjærlighed, og fordi
Jomfruens Fader var fraværende, at tage sig af hende og se til,
at ikke Klaffertunger maatte faa noget at sige.
«Jeg beder Dem derfor i min Herres Navn og paa hans
Vegne, Hr. Sten, at sige mig, hvortil Deres Hu staar, om det
er Deres Alvor at søge Jomfru Jngeborgs Haand.» —
Saaledes sluttede Olof Råd sin Tale.
»Hvis Jomfruens Hu ikke staar til nogen anden, er det
tilfulde min Hensigt at atiholde hos Faderen om hendes Haand»,
svarede Hr. Sten.
«Det troede ogsaa Hr. Erik>, vedblev da Olof med et
fornøiet Udseende, *og han glæder sig meget til at faa en saa
tapper Ridder, som De er, til sin Slægtning. Dog vilde jeg sige
Dem endnu en Ting til, strenge Ridder, hvis jeg bare vidste,
at De ikke tog mig det ilde op . . .»
Han saa med et indsmigrende, halvt fortroligt Smil paa
Ridderen, der med en vis Utaalmodighed bad ham sige frit
ud, hvad han vilde.
«Den høibaarne Jomfru har mange Friere», tilføiede han.
«Og hvis De ikke vil udsætte Dem for at miste hende, er det
min Mening, at hvad der skal ske, maa ske snart . . . Jeg
mener det Foretagende, som De nu er ifærd med at udføre»,
skyndte han sig at ytre, da Ridderens Blik pludselig
formørkedes, »jeg vil da fæste Deres Opmærksomhed ved den
Omstændighed, at har De faaet min Herres, Hr. Eriks, Ja og
Samtykke, saa kan De være sikker paa Jomfruens Faders,
Hr. Åkes . . . Tilsidst beder jeg Dem, at De ikke maa
optage ilde, hvad jeg nu har sagt Dem! Jeg har gjort det,
fordi jeg har troet at forstaa, at Jomfru Ingeborgs Hu staar
til Dem, og jeg hører jo saagodtsom til hendes Slægt.»
Hr, Sten nikkede venlig til Svenden, der ved disse Ord
bukkede til Afsked. Hr. Sten forlod samtidig Værelset og gik
Testamentet. 22
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
