- Project Runeberg -  Nils Bosson Sture. Historisk fortælling i tre samlinger / 3. Testamentet /
338

(1897) [MARC] [MARC] Author: Carl Georg Starbäck With: Harald Wieselgren
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

338

NILS BOSSON STURE.

nu med fordoblet Hurtighed til Sognepræstens Værelse, mens
Olof Råd begav sig til Hr. Nils Sture.

Da Sten traadte ind til Sognepræsten, saa han denne med
bekymret Udseende tale til en af Nils Stures Svende, den
dumme Faste. Det var allerede halvmørk ude — Nils var
først ved Middagstiden kommen til Gaarden med sit Følge —,
men paa Arnen luede et Baal, hvis Skin oplyste det lille
Værelse og gav den ærværdige gamle Præstemand, der han
sad paa Bænken i Hjørnet, et Udseende, som om han havde
tilhørt en anden Verden, ligesom han tilhørte en anden Tid.

Et svagt Glimt af Velbehag trak sig over det furede
Ansigt ved den unge, kraftige Ridders Indtrædelse.

«Guds Fred, ærværdige Herre!» hilsede denne.

Sognepræsten bad Ridderen være velkommen, men hævede
ligesom advarende Fingeren, idet han vendte sig mod Faste,
sigende: «se dig viselig for, min Gut! ... I disse Tider bør
man tænke sig (or to Gange og se sig tilbage tre, førend man
handler. Jeg kjender ikke denne Petrus, men da han
gjennem mig har villet sende sit Bud til dig, saa har jeg opfyldt
hans ønske, skjønt det forekommer mig mistænkeligt, at ikke
Pater Petrus selv er kommen hid, da han ikke er længere
borte ...»

Den dumme Svend gik, og nu vendte Sognepræsten sig til
Hr. Sten, for hvem han udførlig redegjorde for, hvorledes
hans Dreng, der havde været i Falun, havde truffet en Munk,
der nøie vilde have Rede paa Præstegaarden, og hvem som
befandt sig der, og tilslut givet ham i Opdrag at bede
Sognepræsten at tilsige Svenden Faste, at han maatte skaffe sig
Orlov for at komme ham imøde. Ogsaa Hr. Sten forekom
dette underligt, men hans Hoved var nu fuldt af ganske andre
Tanker, og disse strømmede indover ham med desto større
Magt, jo længere han havde tvunget dem til at hvile i Ro.

Derfor kastede han sig hurtig med én Gang ind i et
aldeles fremmed Emne, og Gubben saa rent bestyrtet paa ham.

«De er en Ven af gamle Viser, ærværdige Herre?» var
hans første Spørgsmaal.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:48:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nnbosson/3/0340.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free