Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
350 NILS BOSSON STURE.
Og Stormklokkens Klemten lød saa dump og tung
gjennem Luften. Det var, som om den havde sunget en
Dødssang. Blod, Blod lød det, og for den arme Ternes oprørte
Fantasi viste hele den snedækkede Mark sig fuld med Blod,
og Hr. Sten liggende død blandt en Haug af Fiender. Dette
var da hans Juleleg!
I sit Hjertes Angst sank hun paa Knæ ved Siden af
Fru Brita og bad saa ivrig og saa inderlig, at Guds Moder
maatte beskytte den ædle Ridder, og idet hun bad, aabnedes
Døren og Sognepræsten traadte ind.
Han saa med mildt Alvor paa de bedende Kvinder og
udstrakte velsignende sine Hænder over dem. Da de havde
endt sin Bøn og reiste sig, greb han deres Hænder og saa
dem saa rolig og fredfuldt og trøstende i øinene og søgte
ved sine Ord at indgive dem Mod og Haab. De enkle»
hjertelige Ord havde ogsaa en forunderlig Magt over det urolige
Hjerte. Den Kraft der svulmede, og som stampede imod og
ikke vilde vide af det truende Onde, vexlede alt eftersom
Blikket fik Tid til at vænne sig derved og omskiftedes til en
Magt, der kunde ydmyge sig under Ouds vældige Haand, og
styrket ved ham kunde bære, hvadsomhelst der kunde indtræffe.
Da traadte Hr. Eriks Svend, Olof Råd, ind. Han saa
mørk og bister ud.
«Nu er det Tid, Jomfru Ingeborg!» sagde han. «Slæden
venter ... vil De derfor ruste Dem til Afreisen jo før,
jo-bedre !»
Til Afreisen nu . . . er det dit Alvor, Svend?» udbrød
Ingeborg og slog sine Hænder sammen.
Ja, Jomfru Ingeborg ... det er mit Alvor. Vi burde
allerede have været paa Vei. Jeg vilde daarlig kunne svare
for Dem hos Deres Farbroder, Hr. Erik, hvis han fik vide,
at jeg unødig forhalede Deres Afreise.»
«Men aldrig skulde Hr. Erik ville, at jeg reiste netop nu,
da Fru Brita som mest behøver Trøst og Hjælp, hvis han
kjendte til denne Stunds Nød, og hvad den allerede kan
bære i sit Skjød.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
