Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ML8 STURES JULEGILDE.
351
«Det er ogsaa min Tanke», gjenmælte Olof, og et svagt
Smil trak sig over hans Ansigt. «Havde Hr. Erik kunnet
forestille sig et saadant Julegilde, saa havde han visselig ladet
Dem forblive hos Fru Brita, men nu har jeg hans bestemte
Befaling, og jeg henstiller til Dem selv at dømme, høibaarne
Jomfru, om jeg har Ret til at forandre denne eiter eget Behag.»
Ingeborg saa bedende snart paa Brita og snart paa
Sognepræsten, men ingen af dem kunde hjælpe hende overfor
Svenden. De indsaa tværtimod, at om Ulykken skulde være ude
var det langt bedre for Ingeborg at være kommet undaf i
Tide. Ingen var dog istand til at udtale den grusomme
Tanke, der indebar en saa uudsigelig Smerte. Men Olof var
i saa Maade mindre fintfølende.
«Hvordan den paagaaende Kamp vil ende, det véd vi
ikke, men jeg maa tænke mig det værste . . . Det er
Erkebispens Folk, og han er eller bliver Hr. Eriks Fiende
fuldstændig ligesaa meget som Hr. Nils Stures. Skulde nu saa
ilde hænde, at De faldt i deres Hænder, saa vilde jeg neppe
mere kunne træde frem for min Herre . . . Hr. Nils er vel
omgiven af tapre Mænd, der vil gaa i Døden for ham, om
saa behøves, men Erkebispens Svende er stridsvante Folk,
og . . . Bliv dog ikke forskrækket, Brita», tilføiede han, da
han saa, hvilket Indtryk hans Ord gjorde paa hende, «alting
kan gaa bedre, end vi forestiller os . . . tænk paa
Hælle-skoven, hvor Bondehæren beseirede Kong Kristians Svende! . . .
Men for mig, der skal svare for min Herre, for hvad der
kan ramme hans Broderdatter, for mig er det en anden Sag!»
«Men Hr. Sten», faldt Ingeborg ind, der nu i den yderste
Smerte over at skulle drage bort, greb fat selv i et Halmstraa
for at kunne holde sig oppe paa det Hav, som Svendens
urokkelige Pligtfølelse dannede, «Hr. Sten og Svendene betyder
vel dog noget!»
«Hvad Svendene angaar», oplyste Olof, «saa véd jeg
ligesaalidt som nogen anden, hvor de har taget Veien denne
Julekveld, men Hr. Sten saa jeg gaa ene bort fra Gaarden,
da jeg kom fra min Samtale med Hr. Nils »
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
