Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
358
NILS B0880N STURB.
der, Hr. Ivar . . . naar det kommer, vil det vel blive Tid til
at tage en afgjørende Beslutning. Men som du siger, Almuen
maa vindes. Det er ogsaa min Tanke ... og derfor maa du
begive dig ud i Bygden og tage nogle gode Svende med dig,
høre dig for og tale til det bedste.»
Mens denne Samtale førtes inde hos Hr. Erik, sad Fru
Helena og Jomfru Ingeborg i Fruestuen Dlandt Smaaternerne.
Samtalen mellem dem vilde dog ikke tage Fart. Fru Helena
saa tydelig, at det var noget, som manglede hendes Frænke,
og som var af den Beskaffenhed, at det ikke med ét kunde
siges. Derfor lod hun Jomfruen være i Fred for unyttige
Spørgsmaal, men talte selv om alt det, som var hændt, siden
de sidst var sammen.
Men om Kvelden, da hun kyssede den tause Mø til
Godnat, sagde hun:
«Du har en Hjertesorg, Ingeborg!»
Og hun saa saa god og mild ud, da hun greb Ingeborgs
Hænder og tilføiede:
«Jeg er gammel allerede, men mit Hjerte er ungt . . .
hav Tillid til mig!»
For denne Varme smeltede Isen i Ingeborgs Bryst. Hun
bøiede sit Hoved mod den ædle Frues Skulder og brast i
heftig Graad. Og Fru Helena sluttede hende saa hjertelig ind
til sig og klappede det skjønne, lokkede Hoved.
Dog spurgte hun intet mere, men kyssede Jomfruen venlig
paa Panden, da hun havde samlet sig efter Taarestrømmen,
og dermed skiltes de den Kvæld.
Men ikke heller den næste Dag spurgte den milde Fru
Helena sin Frænke om, hvad det var, som voldte hendes
Hjertesorg, og paa den Maade hengik en længere Tid, uden at
de talte om noget andet end hverdagslige og ligegyldige Ting.
Dette tilligemed Forvisningen om, at hun dog i Fru Helena
kunde gjøre Regning paa en fuldtro Ven, havde en særdeles
beroligende Indflydelse paa hende, og tilslut begyndte hun selv
at længes efter en Samtale om det, der laa hendes Hjerte
nærmest.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
