Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„I DUN SORTE JORD.«
359
Denne Længsel tiltog i samme Grad, som hun var
ude-stængt fra alle Underretninger om, hvad der hændte i Landet.
Om Nils Sture og Fru Brita vidste hun ikke noget, og heller
ingen anden vidste noget. Hr. Erik var den eneste, der kjendte
til, hvorledes den natlige Kamp havde endt, men han meddelte
sig ikke til nogen, og de Tider, han opholdt sig paa Slottet,
var han saa optagen, at naar han traf sammen med Fru
Helena og sin Broderdatter, vilde han ikke tale om andet end de
mest ligegyldige Ting, om Tilsynet med sine Gaarde, om et
og andet, der angik Slægten og lignende. Fru Helena var
desuden af et saa stille og godmodigt Væsen, at det aldrig
faldt hende ind at spørge om det store og vigtige, der hændte
ude i Verden.
Saaledes kom og gik Dagene i en evig Ensformighed.
Hr. Eriks Faren og Kommen var den eneste Afvexling, men
Slottets Porte holdtes stængte som i Krigstid. Den første
Tanke, der trængte sig ind paa Ingeborg, da hun ankom til
Slottet, at det ligende en uhyre stor Grav, syntes saaledes i
det nærmeste at blive til Virkelighed, og Visen om Jomfru
Solfager lød bestandig for hendes Øren.
«I den sorte Jord ... de satte hende i den sorte Jord!»
kunde hun sukkende gjentage for sig selv, naar hun stod ene
og uforstyrret i et af Slotsvinduerne og saa udover det brogede
Liv paa den aabne Plads foran Norreport eller paa de glitrende
Bølger i Norrstrøm.
Vintermaanederne gik, og Vaaren kom, og alt var sig
selv ligt paa Stockholms Slot, blot Hr. Erik syntes at blive
mere urolig end tør og havde meget mere at bestille. Svende
kom og gik, og tilslut fik hun en Dag se, at man nede paa
Borggaarden pudsede Vaaben og Harnisker.
Ingeborg spurgte Fru Helena, hvad alt dette havde at
betyde, men hun kunde ingen Oplysning give. Hun søgte at
træffe Olof Råd, men det var umuligt. Da besluttede hun at
spørge sin Farbroder selv. Men den Aften kom han ikke ind
i Fruestuen.
«Véd De da slet intet, Fru Helena, om hvad der tildrager
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
