Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
370
nils bosson sture.
vilde finde en Gang eller et Hjørne, hvor hun kunde gjemme
sig. Thi at komme undaf op Trappen, det fandt hun
umuligt.
Denne Formodning viste sig snart ogsaa fuldstændig
rigtig. Til Høire for Trappen var en smal Gang, der antagelig
ledede til en eller anden afsides Del af Slottet. I Mørket og
under sin Bestræbelse for at undgaa ethvert Feiltrin, da her
let kunde findes andre Trappeaabninger nedad, fik hun dog
ikke Tid til mere end netop at komme bag Muren, førend
hele det underjordiske Rum oplystes, og Skridtene af den, der
bar Lygten, ophørte.
Hjertet bankede voldsomt i den stakkels Piges Bryst.
Hun stod bogstavelig som fastnaglet til Stedet; den mindste
Bevægelse vilde have røbet hende. Manden med Lygten maa
ogsaa have hørt noget mistænkeligt; thi han standsede; hun
kunde af Skinnet se, at Lygten hævedes og førtes rundt i
en Halvkreds. Men nogen videre Undersøgelse blev det ikke.
Skridtene og Lysskinnet fjernede sig opad Trapperne til
Rigsforstanderens Værelse.
Ingeborg vovede sig til at kige frem, netop som Manden
forsvandt i Trappens Aabning, og hun saa og igjenkjendte
sin Farbroder, Hr. Erik Axelsson.
Saasnart Faren var over, vendte Eftertanke og Beregning
tilbage, og hun besluttede, førend hun atter begav sig ud paa
en Undersøgelse i disse underjordiske Hvælv og Trappegange,
at forsyne sig med en Lygte og, hvis det var muligt, skaffe
sig nærmere Underretning om, hvor Fangerne forvaredes, og
til hvilke Tider de besøgtes af Fangevogteren, saa kunde hun
være temmelig uafhængig af Farbroderens Tilladelse til at
besøge dem. Da denne Tanke havde arbeidet sig frem til
Klarhed hos hende, svingede hun atter om Hjørnet ved Muren
og gik med lydløse Skridt forsigtig op ad Trappen igjen.
Men kommen op til den lille Dør, der nu var stængt,
stod endnu en Vanskelighed igjen at overvinde: at komme
ubemærket gjennem Faderens Værelse. For det første var
dette umuligt; thi han var jo selv derinde og syntes at sam-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
