Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GANGEN TIL NILS STURES KÆN93BL.
371
tale med nogen. Ingeborg blev greben af Forfærdelse ved
Tanken paa, at hun muligens vilde komme til at maatte staa
■der længere, end hun nogensinde havde beregnet, og kanske
endda tilsidst blive opdaget og rammet af sin Farbroders Vrede.
Hendes Opmærksomhed blev dog snart hendraget til den
Samtale, som førtes derinde hos Hr. Erik, og meget kunde
høres gjennem den tynde Løndør. Det var Olaf Råd, som
befandt sig hos sin Herre og havde fortalt noget, der bragte
Hr. Erik i slet Humør.
«Kan da min Broder glemme sin egen Broder?» hørte
hun Farbroderen udbryde, hvorpaa han tilføiede: «lad mig
høre en nøiagtig Beretning om alt, hvad der er hændt, efterat
du mødte min Broder i Nykøping!»
Og Olof Råd fortalte:
«Da jeg kom til Nykøping, havde Hr. Ivar allerede faaet
sine Folk iland og stod i Begreb med at drage ind i Landet.
Jeg overbragte Bud og Hilsen fra Dem, men han sagde blot:
,jeg skal nok bringe Ræven til at krydse om i Skoven, saa
min Broders Kobbel maa kunne faa sin Klapjagt engang
igjen!’ — og saa lod han blæse til Opbrud. Jeg fulgte ham,
og da vi kom til Vingåker, foreholdt jeg ham yderligere
Nødvendigheden af at drage nordover til Deres Undsætning, da
det ellers kunde være Fare for, at Stockholm faldt i
Fiender-nes Hænder, og da var det ude med Adelens Vælde i
Sverige. Men han klappede mig paa Skulderen og sagde: ,vær
rolig, Graaskjæg, min Broder maa vel kunne holde ud en
Stund mod Erkebispen; du skal se, at vi kommer ikke til
ørebro, førend det er ryddigt omkring Stockholm, og da maa
den gamle Prælat gjerne gnave Stockholms Mure som han
selv syntes bedst ... for den Murbrækker staar de nok!’
«Han var ved godt Mod, min Broder Ivar!» faldt
Erik ind.
«Og han havde fuldstændig Ret!» vedblev Olof, «vi var
neppe naaet frem til Ørebro og begyndt at beleire Slottet,
hvor vi saa Hr. Erik Nilssons Svende gaa og bryste sig paa
Murene, førend vi af Hr. Magnus Bengtsson fra Gøksholm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
