Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
408
NILS BOSSON STURE.
skudt op af Jorden og slaaet sin Fiender med Skræk. Man
saa Vasaherren hurtig skynde sig hen til Ridderen med
Oxen-stjernavaabenet. Men næste Øieblik blæstes der til Anfald
ogsaa fra deres Side, og med Brag og Vaabengny stormede
Rytterne mod hverandre.
Ingeborg kunde neppe trække Pusten, der hun stod og
saa paa det skrækkelige og dog henrivende Skuespil. Hendes
Blikke fulgte med ufravendt Opmærksomhed den blaagule
Fjederbusk, der indimellem skyggedes bort af de lynende
Sværd. Det var et Turnerspil af en gribende Beskaffenhed,
hvor visselig ikke hverken hun eller nogen anden høibaaren
Jomfru skulde uddele Seiersprisen, men Sveriges Folk, der
paa samme Tid havde Stridens Dom i sin Haand. Levende
bankede hendes Hjerte, og mere inderligt end fra hende nu
steg aldrig en Bøn om Lykke og Held for Sveriges Stridsmænd
op mod det høie.
Snart derpaa mødtes ogsaa Fodfolket, og Hærskriget steg
mod Skyerne.
Pludselig bortskyggedes Udsigten for hende af to Mænd,
der kom gaaende og stillede sig et Stykke foran den Hæk,
bag hvilken Ingeborg stod skjult. Den ene var sortklædt,
den anden bar Bondedragt. Den første var yderlig mager
med et mørkt, bleggult Ansigt; den sidste havde et lumskt,
lurende Blik, men lignede i Gebærder og Holdning en Kriger.
De samtalte ivrigt med hinanden, men Ingeborg fæstede
sig til en Begyndelse ikke derved, førend Navnet Sture naaede
hendes øren. Da droges Tanken bort fra Stridslarmen i det
fjerne og hun lyttede med ét opmærksomt til, hvad de to Mænd
kunde have at sige.
♦Lidet kjender vi hinanden», sagde Manden i
Bondedragten, «men de, som har fælles Fiender, pleier let at blive
gode Stalbrødre.»
Den magre nikkede hertil et taust Bifald.
«Kræver dit Haandværk et godt Haandtag», lortsatte
Bonden, «saa kan du stole paa mig!»
«Saadant kunde jo indtræffe » svarede den sortklædte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
