Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DKT BLAAGULE 0FFICBK88KJÆRF
409
«Og med Gaver og Gjengaver varer Venskabet længst . . .
Hvad er din Beskjæftigelsen
«Jeg er Feltskjærer . . . Mester Lukas er ellers mit Navn,
og jeg havde igaar den Lykke at faa Ridderen derhenne i
Tale, han med de sorte og hvide Farver . . . jeg mener, at
hvad jeg havde at sige, var værdt noget, Venner imellem. >
Bondens øie for granskende og gjennemtrængende over
den spinkle Mand, der talte saa ydmygt og saa idetheletaget
saa enfoldig ud, skjønt hans Blik af Naturen syntes at være
skarpt som en Dolkespids. Granskningen syntes at medføre
en vis Tilfredsstillelse, enten det nu er saa, at ligeartede Sjæle
har et indre Slægtsskab, der snart nok og ligesom
instinkts-mæssig lader dem kjende hinandens Gehalt og virkelige Værd,
eller at der var noget i den talendes Ansigtstræk, der ikke
lod sig tvinge ind under den paatagne og forøvrigt godt
spillede Enfoldighed, og som derfor sladrede om, hvad der skulde
fordølges. Et Smil trak sig over Bondens Læber, og han
sagde:
«Top, Mester Lukas, siden det nu skal være saa, men
ellers tror jeg, at det ikke idag er den første Gang, vi ser
hinanden . . . naa, naa, Navnet kan være som Dragten; naar
man skifter Tjeneste, saa skifter man ogsaa Frakke, det er
nu en Sag for sig, som ikke kommer mig ved . . . Men har
jeg ikke seet Dem følge Fru Brita paa Hammarstad som hendes
Svend, saa vil jeg ikke give meget for mit skarpe Blik. Hei,,
gamle Gut, hæng ikke med Læben for det . . . her forestaar
os nok et Stykke Arbeide, hvor den ene kan trænge Hjælp
af en god Ven!»
«Ved alle Helgener, hvilken gudløs Tale De fører, min
gode Mand», faldt Feltskjæreren ind og saa rent ængstelig ud,
«jeg har i alle mine Dage ikke rørt ved noget andet end Sax
og Ragekniv . . . nei, ved Helgenerne, jeg har ikke . . . Men
det har De Ret i, at her nok vil blive Arbeide idetmindste for
mig . . .»
Bonden mumlede noget i Skjægget og saa listig paa
Feltskjæreren, som om han vilde sige: «jeg har dig nok i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
