Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DET BLAAGULE OFFICERSSKJÆBF.
417
«Og hvis saa ilde skulde være, hvad Gud forbyde . . .
vil De da, at jeg skal søge Hr. Nils op, hvor han end maa
være at finde?»
«Ja, Mester, det vil jeg!»
«Hm!»
Feltskjæreren syntes at betænke sig, og lor hvert øieblik,
som gik, steg i en forfærdelig Grad, Ingeborgs Uro, saa at
hun neppe vovede at trække Aande, der hun stod skjult bag
en svær Gran. Hvad det nu var, Manden med sit enfoldige,
men tillige saa underfundige Blik syntes at have at overveie
hos sig selv, det kunde Ingeborg ikke udgrunde. Blot det
stod klart for hende, at det maatte være noget, der var af
særlig Betydning for ham; thi ellers vilde han vel ikke et
Øieblik have taget i Betænkning at føre Budskabet fra den
arme, døende Ridder til hans fuldtro Ven.
«jodt!» sagde han tilslut, «jsg gaar, men hvorledes skal
jeg gjøre det indlysende (or Hr. Nils, at jeg fører Bud fra
denne Ridder? Saavidt kjender han mig ikke, at han vil løbe
afsted paa mine blotte Ord, særlig i en saa utrolig Sag som
denne.»
Mens han endnu talte, trak Bonden op sin Kniv og skar det
blaagule Skjærf tvært af, trak det forsigtig frem under den
paa Marken liggende Ridder og rakte Feltskjæreren det.
«Se der», sagde han, «er Borgen nok for Deres Udsagn,
mener jeg. Dette Skjærf vil nok Hr. Nils kjende, og . . .»
Han gjorde et kort Ophold, og imens tænkte han endnu
en Gang over den Plan, han klarlig havde lagt under sin
Vandring gjennem Skoven, efterat den første Tanke randt op
for ham, da han saa Ridderen falde for Overmagten, og da
Stridens Gang overlod ham saa helt til sin egen Skjæbne.
«Hid til Stranden skal De føre Hr. Nils», tilføiede han
derpaa, «det er unødvendigt, at han kommer med Pomp og
Pragt, jeg kjender Hr. Sten fra gammel Tid og vil skjøtte
ham som jeg selv finder forgodt, og her vil jeg have et sikkert
Bud, som skal møde Hr. Nils og føre ham til min Stue . . .
Har De nu forstaaet mig, Mester Lukas?»
Testamentet. 27
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
