Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
418
nils bosson sture.
«Jeg mener det, min gode Mand!» gjenmælte Feltskjæreren,
«det er alene Hr. Nils, der skal komme »
«Hm!» mumlede Bonden og tilføiede efter en Stunds
Betænkning: «en Tid var jeg mægtigere, end jeg nu synes,
dog mener jeg, at jeg endnu har Magt nok til at være Dem
behjælpelig, hvis Nøden engang skulde trænge paa, og De
behøvede et godt Haandtag. De kan da blot tale et Ord til
Færgemanden her ved Flottsund, og Hjælpen skal ikke
udeblive. Men længer end to Timer efter Midnat venter jeg ikke.
Kommer Hr. Nils efter den Tid, saa er det forsent!»
«Saadant kunde jo indtræffe, og De skal have Tak for
Løftet . . . Jeg skulde vel tro, at Ridderen ikke lod vente
paa sig!»
Dermed gik endelig Feltskjæreren. Bonden stod længe
og lyttede til hans Skridt, og da de ikke længer kunde høres,
saa han paa Ridderen, betænkte sig en Stund og gik saa
hurtig til Stranden.
Ingeborg kunde ikke modstaa sin Længsel, men sneg sig
hen til Ridderen, som laa der i Dødsslummer. Han var
fuldstændig ubevægelig, men hun hørte dog gjennem Hjelmgitret,
at han aandede, skjønt tungt. Hun bøiede sig ned og skjøv
med skjælvende Haand tilbage det blanke Hjelmgitter, og der
saa hun sin Ridders Ansigt, vakrere syntes hun, end
nogensinde før, skjønt det var saa dødsblegt.
«Sten, Sten!» hviskede hun, og hendes Blik sugede sig
ligesom fast ved den døendes øine.
Ak, hun havde villet give sit Liv, om hun derved havde
kunnet redde den kjære, kjære Ridder. Men denne laa stiv
og kold, ikke en Muskel rørte sig i hans Ansigt. Hun gav
dog ikke Agt herpaa, hun talte til ham, som om han havde
kunnet fornemme hendes Ord.
«En god Ven, der har dig kjær, er hos dig, Sten!» sagde
hun, og hendes Taarer strømmede saa stride og faldt som en
Perleregn over Kjæmpen. «Vær frimodig, vær frimodig, Guds
Moder skal sende Hjælp ... ja, Guds Moder og den hellige
Kong Erik!»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
