Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
422
NILS bosson sture.
at begive sig ned til Baaden, hørte hun Skridt nærme sig
fra dem modsatte Kant, og hun ståk sig hurtig bort bag nogle
Orebuske.
Det var Erkebispetjeneren, der kom tilbage med en af
sine Mænd, og de løftede Ridderen op af Baaden og bragte
ham paa Land.
Stien gik gjennem en tæt Skov, og det var ganske mørkt,
b!ot Stjernerne blinkede ned fra den dybblaa Himmel, og
Vinden susede saa høitidelig gjennem Træernes Kroner, som
om den vilde klage med det jomfruelige Hjerte over den
mørke Gjerning, som her skulde udføres.
Efter en Stunds Vandring standsede de to Mænd loran
en ganske liden Stue. Efterat de havde baaret ind Ridderen,
fjernede sig den ene af dem. Han gik tæt forbi den
Træstamme, bag hvilken Ingeborg stod skjult, og havde han seet
et Glimt af hende, saa havde nok hendes sidste Time været
slaaet og hverken Hr. Nils eller Sten kunnet undgaa den
Død, som var dem tiltænkt. Denne Tanke bragte Blodet
til at stivne i den arme Piges Aarer. Men hun beholdt
fuldstændig Herredømmet over sig selv. Om end Udviklingen af
de Kræfter, der slumrede i hendes Sjæl, havde gaaet
forholdsvis hurtig de svundne Timer af denne Dag, saa havde den
dog gaaet gradvis. De Slag, der hamrede ud Staalet til den
størst mulige Seighed og Spænstighed, fulgte vel tæt paa
hverandre, men kom dog ikke paa en Gang. Hun havde
havt Tid til at tage sine Beslutninger, og hun stod fast ved
dem, hun vilde redde eller og dø.
Men hun havde to at redde, og hun fandt let, at lige
saa fa-lig som det var at aabenbare sig for den haarde og
samvittighedsløse Mand derinde i Stuen, som uden Tvivl
handlede i Forbindelse med sin Herre, ligesaa nødvendig var
det først at oppebie Hr. Nils. Forøvrigt at tro, at noget
menneskeligt Væsen i Løbet af Natten skulde komme til at
forvilde sig ind i denne Del af Skoven, fandt hun let var
en taabelig Tanke, som hun afviste ligesaa hurtig som den,
at Hr. Nils vilde komme tilstrækkelig mandstærk til at kunne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
