Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DET BLAA3TJLI OFFICKESSKJÆRF.
423
redde baade sig og Sten. Dette havde den listige
Erkebispe-svend ved sine Foranstaltninger fuldstændig forstaaet at
forebygge. Thi Feltskjæreren var naturligvis af samme Tanke
som Ingeborg, nemlig, at Nils Sture maatte søges paa den
anden Side af Fyrisaaen.
Inde i Stuen blev der efter en Stunds Forløb gjort op
Ild. Ingeborg sneg sig hen, saa nær som hun kunde, til
Bagsiden af Bygningen, hvis Torvtag her fortsattes af en
træbevoxet Græsvold. Vinduet var som sædvanlig paa Taget,
og hun bøiede sig forsigtig forover, idet hun holdt sig fast
ved en fremskydende Gren af et stort Træ, der stod ved
Siden. Dernede saa hun blot den grovlemmede Mand i
Bondefrakken. Han sad midt for Ilden og holdt i Haanden en stor
Stridsøxe, hvis blanke Egg tilbagekastede Skinnet fra de
flagrende Luer saa levende, som om den selv havde staaet i
Brand og behøvede at slukke sin brændende Tunge i Blod.
Af den saarede Ridder kunde hun intet se. Han laa
formeget til den modsatte Side, men hans Harnisk var spændt
af ham og stod et Stykke fra Ilden ved Siden af hans Hjelm,
hvis Fjederbusk glinsede i Blaat og Gult og fremkaldte hos
Jomfruen en hel Hær af Tanker om Jomfru Soløie, Jomfru
Brita og den Sorg, som vilde ramme hende, naar hun blev
truffen af Underretningen om Ridderens Død.
«Ingeborg!» lød da en Stemme, og det gav et Ryk i
hende, saa at hun var nærved at slippe Grenen, hun holdt
sig fast til.
Hvem udtalte hendes Navn? Fandtes der endnu nogen
i Skoven paa denne Time af Døgnet, og var det en Ven
eller Fiende? Hele hendes Mod holdt paa at svigte og
forsvinde. I den Grad blev hun greben af at høre sit Navn
nævnes her, og alligevel var Stemmen saa svag, at hun snart
begyndte at tro, at hun havde ladet sig forvilde af, hvad der
foregik i hendes eget Hjerte.
Men endnu en Gang udtaltes hendes Navn, og hun blev
saa ør, at det var nærved at blive hendes Fordærvelse. Nu
hørte hun. at den Stemme, der hviskede hendes Navn, befandt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
