- Project Runeberg -  Nils Bosson Sture. Historisk fortælling i tre samlinger / 3. Testamentet /
426

(1897) [MARC] [MARC] Author: Carl Georg Starbäck With: Harald Wieselgren
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

426

NILS BOSSON STURE.!

fra Stuen. Netop som hun stod færdig til at træde ind paa
den Sti, hun oprindelig havde veget af fra, flk hun se
den mørke Erkebispesvend, der, støttet paa Stridsøxen, gik
sagte fremad, speidende og lyttende efter dem, han ventede.
Men da intet hørtes, fortsatte han sin Gang, i Begyndelsen
langsomt, siden raskere.

Saa kom han til Stranden, hvor han havde forladt *sin
Baad.

Her standsede han atter og lyttede opmærksomt, og saa
sikker var han paa, at ingen uvedkommende fulgte hans Fjed,
saa helt og holdent behersket var han af den Rus, der laa i
Haabet om en lykkelig udført Gjerning, at han ikke vilde
have mærket den letfodede Jomfru, der ikke havde sluppet
ham af Sigte, selv om nogen ufrivillig Uforsigtighed fra
hendes Side havde forstyrret ham i hans Tankegang.

Stille Aareslag afbrød pludselig hans Venten, og efter en
Stunds Forløb blev et Hoved synligt ved Strandbredden.

«Tiden skrider», sagde den erkebispelige Svend, «hvilke
Tidender medfører du?»

«Guds Død, Hr. Mils har brudt op fra Uppsala og draget
«stover!»

<Og intet Bud efter Hr. Sten?»

«Intet!»

En græsselig Ed hørtes fra den i sit Haab svegne Mands
Læber.

♦ Vent mig her, det skal snart være gjort!» brølte han til
Færgemanden, hvis Hoved atter forsvandt, og han gik med
Stormskridt tilbage gjennem Skoven.

Uden at kunne ane, hvad der nu vilde følge, men
alligevel ligesom følende, at Stunden var inde, da hun behøvede
hele sin Sjælskraft for at udføre, hvad hun havde foresat sig,
fulgte Ingeborg, og hun var saa rolig i sin faste Beslutning
om at vove alt, at hun i dette øieblik heri var stærkere end
hendes forøvrigt overlegne Fiende.

Pludselig standsede Manden. Om det var en ny Tanke,
der randt op hos ham, eller om han havde glemt et eller

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:48:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nnbosson/3/0428.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free