Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DET BLAA3TJLI OFFICKESSKJÆRF.
425
nødvendig og gavnlig Modvægt mod hendes Hjærtes
Opfordring til at glemme alt for at skynde sig til sin
Stur-res Side.
Og Natten blev stedse mørkere, og Stjernerne straalede
klarere og klarere. Det blev efterhaanden ganske stille
derinde i Stuen, og jo mere Ingeborg kunde frigjøre sig fra de
kjærtegnende Lænker, som den fantaserende Ridders Ord og
Visheden om at være elsket af ham, truede med at kaste om
hendes Vilje og Handlefrihed, desto mere hengav hun sig til
den faste Beslutning at fylde sit Kald tilgavns. Hun følte sig
derved gjennemtrængt af en Styrke, som hun ikke kunde
forklare sig, hun følte sig lykkelig midt i sin Ulykke, og hun
imødesaa med Henrykkelse den Død, der for stedse skulde
forene hende med hendes Hjertenskjær.
Hun steg forsigtig ned fra Stuens Tag og sneg sig bort
til den Kant, fra hvilken Nils Sture snart skulde komme. Det
begyndte at trække ud paa Tiden. Det var allerede Midnat,
og inden to Timer skulde alt være gjort.
I Nattens Mørke kom hun til at slaa ind paa en anden
Sti, end den, hun fulgte, da hun listede sig efter Morderne,
og førend hun kunde ane det, efter det Begreb, hun havde
faaet om Skovens og Stuens Beliggenhed, saa hun en større
Vandflade udbrede sig foran hende. Det var Ekolen, den
Fjord, hvori Fyrisaaen udmunder, og længst henne ved
Horisonten saa hun en Baad sagte glide frem, som hun syntes, i
Retning af den Strand, hvor hun befandt sig. Om det var
Nils Sture, som nærmede sig, eller om det var nogen anden,
det gav hun sig neppe Tid til at tænke paa. Det var jo
ogsaa umuligt at kunne give dem, der befandt sig i Baaden,
noget Tegn, saa langt som de endnu befandt sig fra Stranden
Men hvad der nærmere bestemte hende til at ile tilbage, var
den Opdagelse, at hun havde forvildet sig i Skoven, og hun
hastede som en skræmt Fugl for at finde igjen den lille Stue.
Dette var i Virkeligheden langt lettere, end hun i sin
opjagede Fantasi havde antaget. Hun havde ikke tilbagelagt
mange Skridt, førend hun mellem Træerne skimtede Røgen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
