Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ET AF3KEDSBLIK.
441
lignede et vidunderligt Hoved. Ud mod Havsiden var der
en fremspringende Klippeflade, saa jevn og slet, at man kunde
tro, den var pudset al Menneskehaand, men i Kanten
rundtomkring derimod sønderhakket, saa at de spidse Ophøininger
lignede en Række Tænder. Skraas opad hævede sig over
denne Klippeflade en anden, paa hvilken der stod nogle smaa
halvt fortørkede Furuer. Det hele havde i Morgendæmringen
en forunderlig Lighed med et Dragehoved, der ståk op over
Skoven paa sin skjælglinsende Hals og hvis aabne Gab
sprudede Ild og Lue.
Morgenrøden bestraalte nemlig med hele sin Glans det
forfærdelige Gab, som derved lyste blodrød mod Himlens matte Blaa.
Og midt i dette Gab viste sig den skarpe Tegning af en
Mand, som stod der med sænket Hoved og korslagte Arme
over Brystet.
Det var Sveriges Erkebisp, Jøns Bengtsson Oxenstjerna.
En Hær af Tanker gjennemstrømmede Nils Sture ved
Synet af hans Fiende, idet de alle stræbte efter at kunne give
en rimelig Forklaring over den pludselige Foreteelse. Kom
han for at søge at trænge ind i Landet gjennem Roslagen
og paany forsøge sin Lykke med Dalkarlene, der engang
fulgte ham saa tro og gjorde ham saa stærk, og skede saa
dette, fordi han var slagen foran Stockholm, eller blot og
bart for at frembringe en Folkereisning bag Nils Stures Ryg,
saa at han kom til at staa mellem to Ilde?
I Førstningen vilde ikke Nils tro paa den Forklaring, der
dog laa i de to Mænds Tale, at Erkebispen skulde drage ud
af Riget. Han tænkte ikke paa andet end den Magt, der havde
ligget i hans Fiendes Haand, denne Mand, der afsatte og
indsatte Konger, ligesom om Sveriges Kongekrone havde hængt
paa Enden af hans Erkebispestav til hans fri Disposition, og
som med et Magtsprog havde villet tilintetgjøre ham selv.
Nu var han kommen for at prøve denne sin Magt paany,
fuld af Hævn og Had, ligsaa haard og samvittighedsløs som
altid, uden en Tanke paa sit Fædreland, om det skulde føre
en selvstændig Tilværelse eller briste og sønderlemmes i flere Dele.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
