Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
442
NILS BOSSON BTURB.
Men hvad vilde han her paa den nøgne Klippe ved
Ålands Hav?
Han stod sammenkrympet og sammensunket, men ikke
som om Kraften var sivet ud af hans Muskler, men
tværtimod for at sætte ham istand til at vove et Kjæmpesprang.
Blikket syntes at hvile speidende paa en Gjenstand i det fjerne,
kanhænde paa Frøtuna Kirke, som man kunde se fra den
Plads, hvor han befandt sig. Mon det var Billederne fra en
svunden Tid, da han mangen Gang som Barn hos sin
Morfader, gamle Hr. Krister Nilsson (Vasa) paa Bjørnø, traadte
paa den Mark, han nu betragtede, der drog forbi hans indre
øie? — Mændene sagde det, men Nils forekom det snarere,
som om han vilde nedtræde og forbande den Jord, hvor hans
Barndom henrandt.
Der laa en saadan Bitterhed, en saa uhyggelig og
forfærdelig Trods i hele hans Skikkelse, da han ’reiste sig og
udstrakte Haanden i en Kreds foran sig, at enhver, der havde
seet ham, ligesom Nils, vilde have tolket de Ord, hans Læber
i dette øieblik udtalte, som en Forbandelse. Den Mark, hans
Fødder havde traadt paa, syntes at brænde, og Dragehovedets
Kjæver bevæge sig, som om de vilde lukke sig og knuse
den dristige, ubøielige Mand.
Det næste øieblik forandrede Billedet sig. Erkebispen var
forsvunden.
Under Indflydelsen af de Følelser, der først
gjennem-strømmede hans Sjæl, trykkede Nils Sporerne i sin Hest og
vilde ile ned paa Veien for at bemægtige sig den farlige Mand
og saaledes tiltvinge sig en afgjort Fordel ikke alene over de
danske, men ogsaa over deres Venner, baade dem, der var
det helt og holdent som Erkebispens Slægt, og dem, der var
det halvt eller saaledes, at de dog stod imod Sveriges Almue,
saaledes som den nuværende Rigsforstander.
Men pludselig holdt han inde sin viltre Ganger, og et
vemodigt Smil udbredte sig over hans Ansigt. Erkebispen syntes
at komme frem af Skoven ved Dragehovedets Fod, og hvor
mægtig han syntes endnu i sin Afmagt deroppe i Vidunderets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
