- Project Runeberg -  Nils Bosson Sture. Historisk fortælling i tre samlinger / 3. Testamentet /
478

(1897) [MARC] [MARC] Author: Carl Georg Starbäck With: Harald Wieselgren
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

478 NILS BOSSON STURE.!

og smilte fremdeles, skjønt Smilet blev mere og mere stivt og
Blikket mere og mere uroligt.

Med en Skjønsomhed og Fintfølenhed, der vakte Brødrenes
Forundring, greb Svante Ridderens Haand og trak ham med
sig ud af Ringen.

«Det er blot med Dem, jeg vil tale om denne Sag»,
sagde han og tilføiede, efterat de var komne hen til en
Vin-duesfordybning: «De maa give Hollinger Friheden igjen eller
sige mig, hvor han faldt i Kampen, eller om han er død i
Fængslet, Hr. Erik ... Og det skal De love mig nu her,
mens vi staar overfor hinanden; jeg har fuldgod Løsen at
give for Svenden, og siger De Nei, saa ...»

«Kjære Barn», afbrød Hr. Erik, «du tager Sagen ivrigere,
end hvad der anstaar dig! . . . Kan jeg udrette noget, saa
vil jeg gjerne gjøre det for din Raskheds Skyld og tillige for
din Fader, enten du saa byder mig Løsen eller ikke.»

«Det skal De have Tak for, Hr. Erik!»

Der laa noget saa tillidsfuldt i Guttens Ansigt, da han
udtalte sin Tak, hans øine straalede saa livligt, og han syntes
at være saa sikker i sin Sag, efterat han havde faaet
Ridderens Løfte, at dennes eget Ansigt lysnede derved. Svante
tog et Skridt til Siden hen mod den Ende af Salen, hvor
Moritz befandt sig, som om han havde agtet at begive sig
did, strax han var færdig med sit Ærinde, men saa vendte
han sig atter pludselig til Ridderen og sagde:

«De skal vide, at jeg har en Løsepenge, der, efter hvad
Kanniken, Hr. Erik Olofsson, sagde mig, da han engang drog
gjennem Västerås, for Dem er værd mere end to slige Svende
som Hollinger, skjønt jeg holder denne Svend værd mere end
ti Gange denne Løsepenge!»

Ridderen fik mere og mere Lyst til at lære at kjende
denne Løsepenge, og Kannikens Navn viste ham med ét
Faren ved det Vaaben, som Gutten var i Besiddelse af. Han
gjorde derfor et og andet Spørgsmaal for at faa Kundskab
om, hvad Svante mente, og denne var ingenlunde uvillig til
at efterkomme hans ønske i saa Henseende.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:48:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nnbosson/3/0480.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free