Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORSONINGEN".
479
Han fortalte paa sin sædvanlige raske Maade, hvorledes
han og Broderen en Dag forleden Høst befandt sig ved
Stranden af den Elv, der flyder forbi Hammarstad, og hvorledes
de, idet de forfulgte en And, som svømmede i Sivet, kom
lige hen under Vinduerne i Fru Britas Gaard. Der maatte
de opgive Haabet om at fange Anden, men istedet fik de fat
i den Løsepenge, som han nu vilde byde for Hollinger. De
stod netop i Begreb med at vende om, da de fik se et Vindu
blive aabnet paa Hammarstad og hørte heftige Stemmer tale
derinde. Dette holdt ham tilbage, og nogle øieblikke efter
blev noget kastet ud gjennem Vinduet og ned i Elven lige
foran deres Fødder. De besluttede strax at fiske op dette,
og efter mange frugtesløse Forsøg lykkedes det for dem.
«Og hvad var det saa, du fandt?» spurgte Hr. Erik og
greb Svantes Haand.
Svante saa op paa Ridderen og nølede med Svaret,
ligesom om han havde skiftet Tanke ved Ridderens Spørgsmaal
og fundet, at han ikke burde haste saa med at aabenbare
sit Fund. Men ligesaa hurtig slog han Hovedet tilbage og
saa Ridderen aabent og uforbeholdent ind i øinene. Han
syntes at finde sin første Tanke uværdig baade sig selv og
den, han talte med.
«Vi fandt», svarede han derfor, men ganske lavt, ligesom
ræd sin egen Stemme, «vi fandt en hel Bundt Signeter af
forskjellige Størrelser ...»
«En Bundt Signeter . . . ?»
«Ja, det var Kong Karls, det var min Farbroders, Hr..
Svantes paa Ekesjø, og en hel Mængde, men», Svante hævede
sig paa Taaspidsene for at komme saa nær op til Ridderens
øre som muligt, «Hr. Erik Olofsson sagde mig, at de alle er
falske, og at . . .»
Han fuldførte ikke Sætningen, og det behøvedes ikke
heller; thi Ridderen forstod den meget godt, og han førte
Haanden op for øine, som om han vilde afværge det
forfærdelige Syn, som mødte hans Blik. Det var saaledes ligefrem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
