Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
480
NILS B0880N STURE.
nøgen Vanære, hans Frænde havde trukket over sig! Det
var ikke længer Spørgsmaal om Rænker til Fordel for den
danske Konge, der, om de blev aabenbaret, kunde stemple
hende som Forræder, nei, det var grovt Brud mod Hæder
og Ære Mand og Mand imellem, simpelt Tyveri og elendigt
Bedrageri.
Det svimlede for Ridderens øine, og han havde
vanskeligt for at blive Herre over sig selv. Men da kom Hr. Ivar
og nogle af dem, der imens havde samtalt med denne, hen
til ham, og dette gav ham Kraft til at blive Herre over
sig selv.
• Du er en prægtig Gut!» sagde han med bevæget Stemme.
«Aldrig, aldrig vil Erik Axelsson glemme dig! . . . Din
Løsepenge vil jeg ikke have! — Hvormeget det end smerter mig,
skal dog Loven her have sin Gang, men mit Løfte til dig
skal jeg derfor ikke svige!»
Imens havde Kongen ført Nils og Brita gjennem
Gemakkerne, det ene efter det anden. Han sagde intet, men
paaskyndte umærkeligt sine Skridt, som om det laa ham paa
Hjerte ret snart at fuldbyrde sin Vandring. Nils og Brita
kunde ikke paa sin Side spørge, hvad hans Mening var; de blev
ganske forstemte, og jo mere de fjernede sig fra de Værelser,
hvor Kongens Gjæster befandt sig, desto stillere blev det, og
deres Skridt gjenlød i de tomme Værelser. Det var, som om
de tre havde vandret sammen paa Mindets Marker, hvor idel
Taushed raader, hvor intet Ord behøves, blot Øiet; thi alt
taler, alt ler i sommergrøn Skjønhed.
Her legedes og dansedes fordum i den skjønne Dronnings
Tid, her stod engang Britas eget Bryllup, derhenne paa den
anden Side var Jomfruloftet, hvor hun smykkedes til Brud,
og dér Ridderloftet med Høienloftsbroen, hvorfra Ove
Laurits-sons Minde vinkede Fred og Forsoning mod hende.
Tilslut standsede Kongen foran Døren til det Værelse,
hvor Dronningen døde.
Han førte Haanden til Nøglen, men Haanden skjalv, og
hele den høie Skikkelse syntes at blive rystet af en voldsom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
