Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
482
NIT,8 BOSSON STORK..
forblev igjen i mit Hjerte, endnu efterat jeg maatte erkjende, at jeg
havde gjort dig Uret, ja endnu, Nils, da jeg i dig saa mit Livs
ædle Redningsmand og gav dig min skjønne Frænke til Ægte!»
«Hvad der maa have lang Tid til at voxe op, kan ikke
paa kortere Tid forsvinde!» faldt Nils ind.
«Nei, ak nei, Nils!.. • Der ligger Aarsagen .. . Jeg har været
en Bedrager moddig, min onde Samvittighed, Nils, — se der,
hvad der altid lagde et uoverskueligt Svælg mellem mig og dig, hver
Gang jeg saa dig og vilde nærme mig dig i Venskab og Kjærlighed
som fordum. Min onde Samvittighed ... en fuldstændig
Bekjendelse var det eneste Middel til at bringe Forbandelsen
i min Sjæl til Taushed, men denne Bekjendelse var jeg altid
for svag til at udtale. Nu staar jeg foran dig, gammel og
graa og med skjælvende Tunge, og nu, nu, naar denne
Verden ikke længer lokker mig som fordum, nu først har jeg
Kraft nok til at udtale de vanskelige Ord . . . Saa skrøbelig
og svag har den rige og mægtige Kong Karl været . . .! Det
er den fattige og magtesløse Konge, der nu taler til dig!»
«Konge, Konge! Hvad De kan have gjort mig imod, det
har De gjort godt igjen!» ytrede Nils og trykkede Kongens Haand.
«Endnu ikke, Nils, endnu ikke!» stammede Kongen.
• Men nu vil jeg gjøre det. Ser du, Nils, din Herre og Konge
har baaret din Eiendom. Forblindet af den iboende Kraft i din
Morfaders Halsbaand, har jeg baaret det lange Aar, nydt Magt
og Ære, været ophøiet og misundt, og midt under alt dette
maatte jeg lytte til en Stemme i mit Indre, der sagde: alt
dette er ikke dit, det er stjaalet Gods! . . . Det var
Trylle-smykkets Forbandelse, Nils, der stjal igjen den Lykke, det
skjænkede, som gav miget Skin-Venskab istedetfor det sande,
som jeg stødte fra mig, og kvalte mit bedre. Jeg, saa at jeg
saa uden at se, og hørte uden at høre . . . Men alligevel
kunde jeg ikke slide mig løs fra de Lænker, der holdt mig
bunden! Min Karin var min Samvittighed . . . men jeg kunde
ikke engang oyfylde hendes Bøn!»
Kongen skjulte sit Ansigt i sine Hænder, og dybe Sukke
trængte sig frem af hans beklemte Bryst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
