Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORSONINGEN".
483
«Her i dette Værelse drog hun sit sidste Sak, og her bad
hun for mig, og her — det var det sidste hendes stivnede
Læber udtalte —, her fremførte hun en Bøn til mig, som dog
hendes Kjærlighed formente hende at udtale høit, men den
gjaldt dit Halsbaand, Nils, og at jeg skulde give dig det
tilbage ... Og nu, først nu, efterat hendes Støv er hensmuldret
i Jorden, og jeg selv staar paa Gravens Rand, træder jeg frem
til Udførelsens Alterring!»
Han strakte bedende sine Hænder mod det høie, men
hans Ansigt straalede, skjønnere end nogensinde, ved hans
ædle Forsæt om engang at seire over sig selv.
«Dér!» fortsatte han og førte Nils hen mod Korset paa
Væggen, «dér lod hun udhule Muren, for at jeg skulde have
et Gjemmested for mit stjaalne Gods, indtil jeg kunde seire
over mit forfængelige Hjerte og blive enig med mig selv om
at give dig igjen din Eiendom .. . Hendes Bøn, hendes varme
Tro paa min Evne vakte mig... du, Nils, du selv rakte siden
min Dronning Haanden i mit Omvendelsesværk. Din Kraft til
at bære Ulykkens haarde Slag uden nogensinde at svigte din
Riddered, det blændende Lys, hvori du stod for mig, i samme
øieblik som jeg var tærdig til at give dit Hjerte det haardeste
Stød, idet jeg gav dit Hjertes Mø til en anden, — det skjænkede
mig Kraft til at opfylde Kjærlighedens tause Bøn. Førend jeg
forlod dig og Brita i Brudestolen, havde jeg skilt mig ved det
forfærdelige Tryllesmykke! — Ligesom for at slaa mig med
Visheden om, hvilken Rigdom jeg havde berøvet mig, kom
strax efter den ulykkelige Nat ved Strængnæs, da jeg mistede
min Krone.»
Hans Pande lagde sig i dybe Folder, og Blikket blev
mørkt. Det saaes, hvor levende han gjenkaldte sig i sin
Erindring hin Modgangstid. Alligevel fortsatte han fattet, idet
hans øie fæstedes paa Korset:
«Da svigtede mit Mod ... Jeg var fast bestemt paa, naar
jeg atter traadte indenfor Slottets Mure, at bemægtige mig
Smykket igjen og derved binde Lykken til mit Sværd . . .
Det var en haard Kamp, haardere end den, der siden forestod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
