Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
484
NILS BOBBON 8TURB.
mig paa Mælarens Is. Jeg saa paa den ene Side min
spottende Fiende, paa den anden min bedende Dronning, den første
opfordrede mig til at tage, den anden til at fjerne fra mig for
stedse dette djævelse Klenodie ... Ud af denne Kamp gik
jeg som Seierherre, Nils! Og kanske . . . kanske var det
saaledes jeg erholdt Mod, — jeg mener det Mod og den Kraft,
som Manden behøver for at kunne staa ubetvingelig og
seier-sæl, selv, naar alle Livets Glæder brister . . . Jeg fik Kraft tit
at møde dig og sige Sandheden, Nils . . .! Men ak,
hvorledes skulde ikke selv dette mit Hjertes inderste ønske sættes
paa Prøve. Jeg kom tilbage og bar endnu en Gang Sveriges
Krone, men dig saa jeg ikke, Nils ... og man fortalte mig
ogsaa, at du var bleven min Fiende. Skinnet talte imod dig,
men jeg kunde ikke anklage dig . . . Saa kom du til mig i
min Forvisning paa Raseborg! Jeg kunde da have aabnet mit
Hjerte for dig, men jeg gjorde det ikke. En Skygge af min
gamle Stolthed, støttet al Visheden om, at du selv var sunket
ned fra den høie Plads, du hidtil havde indtaget i mit Hjerte, —
det var, hvad der da paany berøvede mig min Kraft . .
-Nu har du lagt Riget for mine Fødder ... og nu har jeg
opfyldt min Samvittigheds Bud og min Dronnings Bøn! Og nu
vil jeg spørge dig, om du kan tilgive mig, Nils!»
Nils stod greben af den dybeste Bevægelse, og Taare efter
Taare trillede ned over hans mandige Kind.
«Kunde De skue ind i mit Hjerte, Kong Karl, vilde De
se, hvilken ubeskrivelig Glæde Deres Ord har skjænket mig!
Visselig er dette den lykkeligste Stund i mit Liv!»
Og Kongen udbredte sine Arme og trykkede den ædle
Mand til sit Hjerte, skjønt han selv var saa bevæget, at
Ridderen saagodtsom maatte holde ham oppe.
Men Brita stod som et Budskab fra den bortvandrede
Dronning, som et Billede af Forsoningens tause Engel ved
Siden af de to og takkede i en varm Bøn Guds Moder for den
Glæde, hun havde gjemt for dem til denne Dag.
Saa gik Kongen hen til Stenen, paa hvilken Korset stod
malet, tog den sagte ned fra dens Udhuling og satte den ind-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
