Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
490
NILS BOSSON 8TURE.
være tilbøielig til at lytte til hendes Bøn, saa streng og grusom
han end var at se til.
«For Ridderen» sagde han, «skal De ikke bære stor Sorg.
Han skal atter se Dagens Lys, det kan De være tryg for!
Saasnart det bliver lyst, vil jeg selv gaa til Erkebispestaden
og se til, om jeg ikke kan finde en lægekyndig Broder, som
kan staa til hans Tjeneste »
Ingeborg viste ikke, hvad hun skulde tro om denne Mand,
der saa pludselig syntes at have skiftet Sind. Men alligevel
kunde hun ikke undgaa at se, at det samme hæslige Udtryk
endnu stod malet i hans Ansigt. Hun var overjordisk lykkelig
ved Tanken paa Ridderens Frelse, men alligevel bævede hun
tilbage for det skumle Blik og det mørke Smil hos den, der
var Frelsens Betingelse.
Manden stod en Stund hensunken i sig selv. Derpaa saa
han atter op paa Ingeborg og begyndte ganske forsigtig at
udfritte hende for at faa sine første Spørgsmaal nærmere
besvarede. Klarlig var langt mere, end hun da forestod,
afhængigt af de Svar, Ingeborg gav, skjønt hun indsaa
Nødvendigheden af at skjule alt, hvad hun vidste om Vandringen i Skoven,
og hvad denne havde aabenbaret lor hende. Dette lykkedes
ogsaa, idetminste saavidt, at Manden lod hende være fri for
flere Spørgsmaal.
Men herved voxte Selvtilliden hos Ingeborg, og Turen
kom nu til hende at udfritte Manden om Ridderen, hvorledes
han var kommen hid til denne afsidesliggende Stue i Skoven,
og hvad der havde voldt hans mange Saar, om han havde
faaet dem i Tvekamp, eller om Kampen nu havde staaet
mellem Hr. Nils og de erkebispelige, — altsammen
Spørgsmaal, der var beregnede paa at inddysse Manden i Tryghed.
Det var dog ingen let Sag at komme til Klarhed med ham,
og hvor opfindsom Jomfruen end var, saa manglede hun
dog den Erfaring og Menneskekundskab, som her krævedes.
Med ét stod Mandens øie stivt fæstet paa hende, saa
dolkehvast og brændende, at Blodet stivnede i hendes Hjerte.
«Hvad havde De saa villet gjøre, Jomfru», sagde han,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
