Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I DRN BLEGE DØD. 495
Og Dagen kom, og Solen steg høiere og høiere paa
Himmelen. Men Ridderen trængte den mest omhyggelige Pleie
og den fromme Kannik vilde ikke blive staaende ved
halvgjort Arbeide. Han elskede desuden høit disse Riddere, der
havde ofret Liv og Blod for Sveriges Land, og han betragtede
det som sin skjønneste Pligt at gjøre, hvad han kunde, og
hvad Herren gav ham Kraft og Lykke til. En anden vilde
maaske have kunnet anbringe Plasterne og Salverne med en
mere øvet Haand, men det er sikkert, at ingen vilde have
gjort det med mere øm og kjærlig Omhu end han og hans
tilfældige Medhjælper.
Imidlertid led det langt ud paa Formiddag, førend Hr. Erik
kunde tænke paa at forlade den syge, og paa Ingeborgs
Begjæring besluttede han at tøve endnu nogle Timer for at se,
hvad Virkning den Mængde Urter, han benyttede, havde.
Sigge paatog sig med større Beredvillighed, end baade
Kanniken og Ingeborg havde kunnet vente, at skaffe Rorskarl.
Han blev længe borte, men da han atter traadte ind i Stuen,
var det alligevel ikke lykkedes ham at udføre sit Hverv, han
bragte blot Mad med sig, og det kunde nok hans fornemme
Gjæster behøve, mente han.
Saa blev det Eftermiddag, og atter var Tiden inde til at
tilse Ridderen, der laa i en stadig Dvale. Det skede, Hr. Erik
nikkede betydningsfuldt til Ingeborg, og idet han vendte sig til
•Sigge, sagde han :
«Her behøves endnu kraftigere Urter . . . jeg maa nu til
Byen, om jeg saa skal gaa tilfods . . .»
•Det kan de dog ikke, fromme Herre . . . ! Hav endnu
Taalmodighed en kort Stund, saa haaber jeg, at Rorskarlen
nok skal være at finde og om ikke, saa skal jeg selv ro Dem
op Strømmen. j>
Men den ærlige Kannik stod fast ved sit Forsæt, og Sigge
tilbød sig da for anden Gang at gaa ned til Stranden; thi han
kunde ikke bære over sit Hjerte at se en saa from og god
Herre gaa den lange og besværlige Vei tilfods gjennem
Skoven. Havde ikke Uroen for Ridderen været saa stor, saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
