Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
502
NILS BOSaON STUKE.
af de tætte Grene, men naaede dog forsaavidt i rette Tid frem,
at han saa Mordgjerningen, saa det mørke Staal glinse i
Aftenrøden og den anfaldne styrte ned mod Tuen.
Da greb han hurtig sin Øxe fra Bæltet og slyngede den
med kraftig Arm efter Morderen. I næste Øieblik var han
selv fremme.
Morderen vendte sig hurtig om, men hans Ansigt var
saa overstænket af Dynd, at han var aldeles ukjendelig, og
han gav ikke sin Fiende Tid hverken til Spørgsmaal eller
Anfald, men flygtede med en forbausende Hurtighed ind i
Skoven.
Brodde indsaa strax det umulige i at forfølge ham, hvis
han vilde redde den stakkels Fodgjænger, der nu var gledet
ned fra den slibrige Tue og farvede Sumpvandet med sit Blod.
Han steg derfor af sin Hest og gik hen til den ulykkelige,
som han forsigtig løftede op af Vandet og bar hen paa den
faste Mark.
Forsigtig rev han op den vide Reisekappe for at
undersøge Saaret, men da han slog tilbage den vandtrukne Hat,
hvis vide Bræmmer havde lagt sig over den geistlige Herres
Hoved og skjulte hans Ansigt, lod han pludselig Hovedet
synke og slog sine Hænder sammen, idet et Glimt af Glæde
spillede i de af Vrede og Sorg skiltende Ansigtstræk.
Han gjenkjendte tydelig den modige Erik Olofsson, der
engang havde reddet ham selv fra det forfærdelige
Fangenskab, fra hvilket han uden denne Mands Beslutsomhed aldrig
var kommen med Livet. Hele dette Billede af Angst og
Sjælekval, der pludselig omskiftedes til Lys og Frihed, stod
for ham i al sin Styrke og Oprindelighed, og hans Hjerte
gjennembævedes midt i Harmen over, at den usle Morder
skulde undkomme, af Taknemmelighed til Guds Moder og
Helgenerne, der havde ledet hans Skridt til hans
Redningsmands Side.
Med fordoblet Iver hengav han sig nu til at skjøtte denne.
Saa godt som det lod sig gjøre, søgte han at forbinde det
gabende Saar og standse Blødningen, hvorpaa han sagte løf-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
