Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I DRN BLEGE DØD.
503
tede den tilsyneladende livløse paa sine Arme og bar ham ned
mod Stranden, hvor han haabede snart at finde Flottsunds
Færgested, som han vidste ikke var langt borte. Sin Hest
førte han med sig, idet han holdt Tømmerne mellem sine
Tænder.
Udmattet af legemlig Træthed og Svaghed, et Bytte for
den forfærdeligste Uro og Sjæleangst, sad Ingeborg ved Sten
Stures Side i Stuen ved Vårdsætraskoven. Hun mærkede
ikke, hvorledes Legemets Styrke ligesom sivede ud Draabe for
Draabe, mens Sjælen i sin Styrkes Overmaal kjæmpede en
fortvivlet Kamp tor at fastholde det svindende Haab.
Den fromme Kanniks bekymrede Udseende, da han
granskende og prøvende stod ved hendes elskedes Side, det Blik
hvormed han skiltes fra ham og hende, et Blik, hvori en
trøstesløs Smerte syntes at ligge skjult under Bestræbelsen
for at indgyde Tillid og Mod, — det var en Entrebile, der
med skarp Egg hug af det sidste Ankertaug paa hendes
For-haabnings Farkost.
Hendes Tanker mistede sit Holdepunkt og drev uregjerlig
omkring paa det stormende Hav. Nat og Mørke omgav
hende, det brusede for hendes øren, en isnende Kulde rystede
hendes Legeme, og hun hensank i en drømmende Tilstand,
en Dvale, hvorunder Sjælen lidt efter lidt spilede ud sine
Vinger og lod hende tænke og tale, se og handle, men
ligesom om alt havde foregaaet i Drømme.
Hun sad og holdt Ridderens Haand i sin, og hendes
halvlukkede øine hvilte paa hans Hoved.
Han hviskede hendes Navn, og som om Lyden af hans
Stemme havde naaet hendes Sjæl, lagde et næsten
umærkeligt Smil sig om hendes Læber.
Hvorfra kommer denne Sjælens vidunderlige Evne til
under den høieste Smerte, midt under en til Døden kvælende
Angst at kunne fremmane Lidelsens Modsætning, at kunne se
Billedet af et himmelsk Lys, fornemme Toner af en aldrig før
erfaret Skjønhed? Er det blot afmægtige Drømmes Gjøgle-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
