Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Z. I DEN BLEGE DØD.
507
villet sige: hvad Behov har jeg for Jorden og Himmelen med
alle dens Skjønheder, naar jeg er sikker paa min Kjærlighed?
«Du skal dø, elendige!» brølte den grove Stemme, og
Morderen rystede hende, som om han paa denne Maade havde
villet tvinge Livet til at skille sig fra den spæde Krop og
flygte bort.
«Ha—ha—ha! Du listige Kvinde!» fortsatte han, idet
han fandt sin Lyst i sin Afgrundsleg med den værgeløse,
ligesom Tigeren leger med det Bytte, der bløder mellem dens
Klør, «du skulde overliste mig, du glatte Slange, men jeg
skal knuse dit Hoved under min Hæl ... Se op, Pige, jeg
er den erkebispelige Svend, der har svoret Nils Sture
Døden . . . ? Nu skal jeg sende dig i Forveien, saa faar han
nogen til at holde sig med Selskab!»
Han svingede det korte Sværd, og et Par Draaber Blod
stænkedes derved over Ingeborgs dødblege Ansigt.
«Saa ja, det er godt», skreg han, «det er blot et Par
Draaber af Dødens Velkomstbæger ... Nu skal du tømme det til
Bunden!» Og han hævede Sværdet.
Men af sin Verden vaagnede dog Ingeborg ikke mere
end blot saavidt, at hun saa Morderen og det hævede Sværd
og hørte den afskyelige Stemme, der talte.
Med et uhyggeligt, hjerteskjærende Skrig faldt hun ned
for hans Fødder og sank sammen som en livløs Masse. Dette
staggede Morderen, og han bøiede sig ned og lagde Haanden
paa sit Offers Hjerte.
Ak, dette slog endnu, men Sjælen sank tilbage til den
Drømmeverden, hvor den nylig havde solet sig i Paradisets
Ro. Ak, der var nu al Fryd forsvunden, og de natlige Vande
sukkede blot Sten Stures Navn og sang sin Gravsang over
hendes Kjærlighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>