Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
506 N1LS BOSSON STURE.
det var saaledes kommet til at blive liggende i sit første
For-varingsrum.
Nu rørte Haanden ved denne Kjæde, og i den Tilstand,
hvori Ingeborg i dette Øieblik befandt sig, blev Beskuelsen
uklar, og Erindringen strakte blot til at sætte denne Kjæde i
den andens Sted.
Saa hævedes atter den skjælvende Haand og lagde
Nils-Stures Lykkebaand omkring Sten Stures Hals.
«Saa vil jeg give dig Panteløserens Løn!« hviskede hun
og trykkede et Kys paa Ridderens blege Læber
Det føltes i hendes Hjerte, som om hun havde staaet
foran Paradisets Have, og som om Engelen havde sænket sit
blinkende Sværd og ladet Adgangen være fri. Jord og
Himmel flød sammen, og hun fløi saa let og fri paa stærke
Vinger ved sin elskedes Side gjennem ukjendte Egne af
Lyksalighed frem mod den høieste Kjærligheds Throne.
«Død!» lød i dette øieblik en dyb, dumpt, klangløs
Stemme, og en grov Haand greb Ingeborgs og rykkede hende
op fra Ridderens Side og frem paa Gulvet.
Det var Sigge, der styrtede ind med det bloddryppende
Sværd i Haanden og vildt rullende øine, et Bytte for den
Vrede, som Synet af Brodde opvakte hos ham, og den
Uvished, i hvilken han svævede angaaende Kanniken, om hans
Mund var bragt til Taushed for stedse eller hans Tunge i sin
Tid skulde komme til at tale og anklage.
Udenfor Døren til Stuen havde han fundet Rorskarlen,
der trofast havde staaet paa Vagt; men uden at ytre et Ord
til denne, neppe nok uden at faa Rede paa, hvorvidt han var
der eller ikke, havde han revet op Døren og kastet sig over
den arme Pige
Ingeborg syntes at være følelsesløs for den Fare, som
truede. Vel sortnede den blaa Himmel, vel sank den
smilende 0 med sine Blomster i Havets Dyb, og Bølgerne begyndte
at gaa høie igjen, men endnu havde ikke det knusende Ord:
død, naaet hendes øre. Hun stod der bleg om Kind som en.
Lilje, men endnu smilte hendes Mund, som om hun havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
