Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
518
NILS BOBÉ ON BTUEE.
Han kunde have fortsat sin Fortælling endnu en god
Stund, uden at Sigge vilde have afbrudt ham. Denne havde
ved Underretningen om de sidste Tildragelser faaet en Streg
i sin Regning, der truedes med at blive tilintetgjort. Han var
dog saa sikker i sin Sag, han havde dog ligesom holdt sin
Skjæbne i Haanden, og den var saa fast og umulig at
tilintetgjøre som den haardeste Flint. Men nu gik den ham
alligevel af Hænderne, som om Stenen med ét var bleven
malet sønder til den fineste Sand.
Et gik op for ham med en overvældende Klarhed: det
var nødvendigt atter at gjøre sig til Eneherre over sin
Hemmelighed, og dette krævede først og fremst Jomfruens Liv.
Til Västerås maatte han først styre Kursen. For Øieblikket
opslugte ogsaa denne Tanke alle andre, saa at han forlod
Fløtmanden uden at rette flere Spørgsmaal til ham eller give
ham nogen Befaling angaaende Kanniken eller Brodde.
I Västerås havde han fordetmeste Tilhold i
Sortbrødre-klostret, hvor han havde en Frænde blandt Brødrene, der
mere end en Gang havde været ham til Hjælp, sidst da han
var David Bengtsson behjælpelig med at fange Hr. Nils
sidstleden Jul paa Sværdsjø Præstegaard.
Forgjæves var dog alle hans Forsøg paa at komme i
nogen nærmere Berørelse med Slotsfolket, end mindre med
den høibaarne Jomfru. Han hørte vel, at det fortaltes om
hende, at hun var en bergtagen Mø, frelst fra Troldene, men som
endnu var bunden ved Runer, saa at hun hverken talte eller
lo; men at komme til hende, det var og forblev ham forment.
Slottets Porte var altid bevogtede, og han kjendte altfor godt
Paalideligheden hos Nils Stures Svende til at vove et Forsøg
paa at narre dem. Hr. Nils selv laa foran ørebro, men ikke
destomindre var Slottet stængt og bevogtet, som om han
havde været tilstede.
Saa gik Dage, og saa gik Uger. Nils Sture kom og
havde Hr. Erik Nilsson med sig som Fange, og han drog
atter bort med Hustru og Børn til Stockholm, sagdes der,
til Kongen, som nu var kommen tilbage og vilde belønne den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
