Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SliANGEKONßBNS UDSÆD.
521
saadant i denne sene Aarstid. Derfor var han aldeles
uvidende om alle de vigtige Tildragelser, der havde fundst Sted,
etter at han segnede ned af Hesten i Kampen ved Uppsala.
Og i samme Grad som hans Kræfter vendte tilbage, pintes
han af den Uvidenhed, han levede i. Nu fik han dog sin
Lyst tilfredsstillet i denne Henseende, og for Sigge var der
ingen Grund til ikke at imødekomme Ridderens ønske. Dog
gav han alt det, som angik Nils Sture, en egen Farve, saa
at det vakte Hr. Stens Opmærksomhed, og det i saa høi
Grad, at han tilslut ytrede sin Forundring derover.
Sigge lod, som om han ikke mærkede det, men fortsatte; han
havde dog neppe atter berørt Hr. Nils, før hans Tone blev
en saadan, at man maatte faa det Indtryk, at han holdt ham
halvt for en Forræder.
«Du er ikke Hr. Nils Stures Ven, kan jeg mærke?» sagde
da Sten og saa venlig forskende Fortælleren i Ansigtet.
«Hm! . . . Jeg er mere Deres Ven, end jeg er Hr. Nils
Stures!» gjenmælte Sigge.
«Min Ven maa du vel være, kjære Svend, siden du har
gjort mig en saa god Tjeneste», faldt Sture ind, «men
hvorledes skal jeg vel forstaa din Tale om Hr. Nils, da du synes
at vilde nægte ham, hvad du giver mig ...»
«Netop, fordi jeg er Dem, høibaarne Ridder, hengiven
med Liv og Sjæl!»
«Da skal du ogsaa faa Hr. Nils kjær, Sigge, det lover
jeg ved mine trende Sjøblade. Du maa vide. kjære, at jeg
sætter Hr. Nils høist af alle Riddere i hele Sveriges Rige, og
ingen kan være min Ven, der ikke tillige er hans!»
«Hm!» smilte den mørke Svend, «den Ven, der lader
sin Ven være borte i Uger og Maaneder, uden at han søger
ham op, den Ven synes mig lidet værdt. Hr. Nils saa Dem
dog falde i Kampen, uden at han sendte en eneste Svend
til Deres Hjælp, og dér, hvor De faldt, der lod han Dem blive
liggende ! . . . Hm, jeg vil ikke rose egen Gjerning, men det
er til visse sandt, hvad jeg nu siger, at De aldrig mere havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
