Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
520
NILS BOSSON 8TURE.
han ikke selv med det samme vilde opgive alle sine Planer
om Storhed og Ære.
Og Toget red ganske sagte over Broen og nedad Gaden
til Stranden. Her laa et Fartøi, ombord paa hvilket Olof Råd
og Jomfruen med en Del af Svendene forsvandt. Fartøiet
lagde strax fra Land og heisede Seil, men hvorhen Kursen
sattes, det vidste ingen.
Dette Syn var afgjørende for Sigge. Han fandt let nok,
at saa længe den farlige Jomfru hverken talte eller smilte,
saa kunde han være rolig for hende. Han havde bragt hende
til Taushed, uden at en Draabe Blod havde flydt; hun var
død uden at være død. Han kunde neppe mere forlange, og
han glædede sig i sit Hjerte over den forhexede Mø. Rolig i
denne Henseende kunde han saaledes hengive sig til sine
Tanker angaaende Erkebispen, og allerede næste Dag forlod
han Vasterås.
Nogle Dage efter traadte han ind i Stuen hos sin
Moder.
Hendes trofaste Pleie havde gjort Underværk. Ridderen
sad paaklædt i Sengen. Vel var han bleg og mat, men han
smilte meget venlig og rakte Haanden mod Sigge, da han
hørte den gamle Kvinde hilse ham som sin Søn.
«Jeg staar i Gjæld til dig og din Moder for mit Liv»,
sagde han, «og jeg ved neppe, hvorledes jegskal kunne lønne
eder, for hvad 1 har gjort for mig!»
Sigge søgte at besvare Ridderens Smil, men det lykkedes
saa daarligt, at Solen i dennes Blik ligesom forsvandt bag
Skyerne. Han mumlede noget om, hvad der var enhver ærlig
Mands Pligt mod en tapper Ridder, og at han glædede sig
ved at erfare, at hans Moders Urter havde havt en saa god
Virkning.
Hr. Sten var naturligvis ivrig for at faa vide noget om,
hvad der var hændt ude i Verden i den lange Tid, han havde
været bunden til Sygesengen, gjemt og glemt som han troede
af alle og for alle. Den lille Holme, hvor han boede,
besøgtes næsten aldrig af en fremmed, og allermindst hændte noget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
