Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
228 NILS BOSSON 8TURE.
siddende, selv om Jorden havde aabnet sig under hans Fødder,
forsaavidt ikke et Budskab om, at Seieren vinkede, imens havde
naaet hans øre. Den eneste Skiften, som kunde mærkes i
dette Ansigt af Sten, var en overlegen Foragt for den Mand,
der bukkende stod og syntes at vente paa at blive tiltalt.
Erkebispen lod sin Broder forblive staaende en Stund.
«Nuvel», sagde han derpaa iskoldt, «du har varmet dig
ved Arnen hos Manden paa Raseborg . . . hvad vil du vel
hos mig, Krister?»
«Jeg kommer med Bud fra Kong Karl . . . han rækker
dig sin Haand til Forsoning», svarede Ridderen.
«Til en Forsoning?» gjentog Erkebispen og satte sine
øine paa Broderen, men denne tilføiede uden at give ham Tid
til flere Spørgsmaal:
«Kong Karl er gammel og er ikke længer den Mand,
han fordum var, han vil oprigtig forsone sig med Sveriges
Erkebisp ... Jeg kan godt forstaa, at dette Ord vil lyde
underligt i dine øren efter den Magt, du har havt i Sveriges Land,
men der var en Tid, da ogsaa du lyttede dertil og vilde, at
der skulde raade Fred i Riget . . . Derfor har jeg paataget
mig at fremføre Kongens Bud, og jeg tænkte i mit stille Sind,
at du, Broder, nok kunde oppebie din Tid og samle dine
Vennei og Frænder omkring sig de Aar, som Kongen kan have
igjen at leve i. Siden stiger Jøns Bengtsson til Sveriges første
Mand igjen, og hvem vil vel da vove at løfte sin Landse mod
hans Vælde?»
Uden Tvivl troede Hr. Krister, at han skulde tale sin
Broder til Behag ved at lægge sine Ord saaledes. Men der
tog han feil og lagde for Dagen, idet han selv troede paa en
Mulighed af Sagernes Ordning paa denne Maade, at han
ligesaalidt kjendte disse som sin Broder. Jøns Bengtsson havde
kunnet bøie Knæ for Kong Kristian, — det var blot et Middel
til Opnaaelsen af hans høiere Maal, men hvad var der at vinde
for ham ved et Knæfald for Kong Karl? — Vilde ikke den
hele Verden deri se en Erkjendelse fra Erkebispens Side af
dens større Ret til at le ad ham, der dog tilsidst blev nødt til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
