Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SLANGEKONG EI S UDSÆD.
525
«Jeg er sikker paa, at De vil komme tilbage til Riget
igjen», fortsatte Sigge, «og jeg kan gjøre mit dertil, saa
sikkert som jeg er Herre over den ene at Deres Modstandere
og skal, naar jeg vil, blive det ogsaa over den anden.
Spørgsmaalet er først det, som jeg nys forelagde Dem ...»
Han gjorde en Stands og iagttog en vis Taushed, skjønt
Erkebispen Gang paa Gang saa op paa ham. Men mer end
andre havde denne Mand gjort Indtryk paa Jøns Bengtsson.
Det viste sig nu. Thi Erkebispen aabnede sin Mund og sagde:
«Paa Stockholms Slot kan du hente dit Skjoldmærke, af
Jøns Bengtsson, Sveriges Erkebisp og Forstander.»
«Angaaende det andet», vedblev Sigge uden at fæste sig
videre ved denne Sag, «angaaende det ande’, saa er
Spørgsmaalet, hvorledes man paa bedste Maade skal gribe den Sag
an, da saa meget er hændt, som ingen har kunnet forudse.
Klogt er det ikke at dræbe Bjørnen, naar en anden skal have
Feiden. Jeg har tænkt mig Sagerne anderledes ...»
Et Lyn skjød frem under Prælatens mørke øienbryn.
Han bøiede sig forover i Stolen og greb med Hænderne om
Stolarmene, øiensynlig var han meget ivrig for at faa vide
-den Plan, som den forslagne Svend stod i Begreb med at
fremlægge.
Men idetsamme traadte en Kammersvend ind og anmeldte
Hr. Krister Bengtsson, Erkebispens Broder. Sigge stod stille
forat afvente Erkebispens Vilje, om han skulde blive eller fjerne
sig, med da den sidste med et Vink gav tilkjende, at hans
Broder kunde træde ind, gik han hurtig mod Døren.
Erkebispens Blik formørkedes.
«Bliv, Svend!» raabte han, «min Broder er bleven sin og
min Fiendes Mand . . . jeg maa vel have en Ven ved min
Side!»
Han smilte saa uhyggeligt. Men Hr. Sigge blev, og saa
kom Hr. Krister. Han standsede paa den udstrakte Fod, da
han fik se Broderen, hvis skarpe, udtærede Træk gav hans
Ansigt et Udtryk af endnu større Haardhed og Ubøjelighed.
Saaledes som han sad der i Stolen, vilde han være bleven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
