Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6LANØEKOXGBNS UDSÆD.
531
første skal De sige mig, hvilke Hund der er i Deres Kobbel;
thi nok kan jeg forstaa, at det ikke er den Ridder, som kom
med Kongens Bud, neppe tror jeg heller, de har synderlig
meget at vente af Deres Broder, Hr. David.»
Erkebispen sad taus en Stund, og for Sigges skarpe øie
stod det klart, at han havde rørt ved en Streng, der
sandsynligvis aldrig vilde ophøre at tone i denne Mands Sjæl. I det
ydre var dog nu Prælaten fuldstændig Herre over sig selv.
»Mine Frænder er tapre Riddere», sagde han ganske lavt
og langsomt, hvorpaa han tilføiede: «Du skal henvende dig
til Hr. Erik Karlsson og Hr. Erik Nilsson! . . . Men Tiden er
snart inde!»
«•Godt, naadige Herre! Saa behøver jeg ikke at vide
mere ... Og naar De saa igjen sidder i Magt og Herlighed
paa Stockholms Slot, da . . .?»
«Da skal du først ret lære at kjende Jøns Bengtsson!»
Hermed skiltes Sigge og Erkebisp Jøns, der fremdeles
henlevede sine Dage paa Borgholms Slot, ene og forladt,
«lidet bedre end en elendig Mand», ytrer en Forfatter, der levede
et halvt Aarhundrede efter ham.
III.
De tvende Bjørnelabber.
Erkebispens Bjørnejæger ankom efter en hurtigere
Til-bagereise end Bortreise til Stockholm. Han havde nøie
overveiet sin Plan og flettet Maske efter Maske i sit Jagtgarn, men
hvordan han end vendte og dreiede det, saa blev han dog
staaende ved én Omstændighed, den nemlig, at hvis Garnet
tilfredsstillende skulde kunne ophænges i Skoven, saa maatte
han have en Medhjælper. Og Kunsten var at finde en
passende en.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
