Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
515
NILS BOSSON’ STURE.
Med Hovedet fuldt af disse Tanker gik han Dagen efter
sin Ankomst til Stockholm henad den Gade, der ledede forbi
Sortbrødreklostret. Da han kom hen til Stortorvet,
svingede han forbi Raadhuset og Bykirken og fortsatte sin Gang
hen til Slotsporten. Men her standsede han pludselig.
Et Stykke fra ham stod en mørk og mager Karl, hvis
dybtliggende, men skarpe øine spillede omkring paa den aabne
Plads foran Løvetaarnet. Det var Lukas Feltskjærer. Sigge
kjendte ham strax. Han fandt imidlertid sin Fordel ved at
udspeide ham paa Afstand, førend han indlod sig nærmere
med ham og affordrede ham Regnskab for Natten i
Vård-sætraskoven. Uden Tvil var det ikke for Moro Skyld, den
gode Feltskjærer befandt sig der, og Sigge vidste af Erfaring,
hvilket Overtag den havde, som stjaalent kunde skue ind i
den Mands Handlinger, der havde været eller kunde komme
til at blive ham til nogen Nytte.
I’ntet hændte dog, der i mindste Maade kunde blotte
nogensomhelst Side hos Feltskjæreren, og tilsidst traadte Sigge
hen og slog ham paa Skulderen.
«•Tak for sidst, Mester Lukas!» udbrød han. «Den Gang
mener jeg, De tog Deres 01 for Ærinde!»
«Guds Fred!» gjenmælte Felskjæreren, hvem øiensynlig
Sigges Optræden slet ikke forekom uventet.
«Hvilke Stier gaar De nu, og hvorledes har den stakkels
Ridder det?
«Mange Spørgsmaal paa en Gang, Mester . . . som om
den Ridder skulde ligge Dem noget paa Hjerte . . . Havde
De gjort Deres Skyldighed, saa havde nu Hr. Nils og hans Ven
ikke været skilte fra hinanden.»
Feltskjæreren undskyldte sig med, at det ikke havde
lykkedes ham at træffe Hr. Nils om Kvelden, og siden havde
alle Efterforskninger efter Hr. Sten været forgjæves, og paa
Ræfsnæs, hans Gaard, hvor han sædvanlig boede, raadede
Sorg og Fortvivlelse over hans lange Udebliven, saavelsom
ogsaa paa Slottet hos Kongen. Han oplyste videre, at han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
