- Project Runeberg -  Nils Bosson Sture. Historisk fortælling i tre samlinger / 3. Testamentet /
536

(1897) [MARC] [MARC] Author: Carl Georg Starbäck With: Harald Wieselgren
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

536

NHiB BOSSON BTUEB.

«Som om du ikke skulde kunne finde selv, hvem de er
. . Hr Nils naturligvis er den ene ...»

«Og Hr. Sten den anden . . . Jeg forstaar dig >

«Ganske rigtig, og om en af dem holdes undaf, saa gaar
du dobbelt sikkert din Sti . . .»

«Derom er ingen Tvivl!»

«Saaledes ogsaa, om vi kunde stille os slig, at de Falke
holdtes saaledes fra hinanden, at den ene maatte undgaa den
anden, og at tilsidst den ene maatte udfordre den anden tit
Kamp . . . saa er det en Fordel for dig!»

«Ha-ha-ha!» lo Mester Lukas, «der ståk du Traaden
gjennem en blind Lykke, Ven . . . Men ligesaagodt, jeg mærker,
at vi kan være hinanden til Gavn; thi her har du tigget
til din egen Pose, det kan du ikke nægte! . . . Folkene maa
lære at hade hinanden, ja vel . . . det Ærinde gaar jeg med
paa, jeg skal sætte en Hue paa den ene, saa at hans Øine
og Øren og hele Sind skal fordreies.»

«Vel talt, Mestei!» udbrød Sigge og hævede Ølkruset,
idet han lo af fuld Hals til Feltskjærerens Indfald, hvis
træffende Brod han ikke vilde lade sig mærke med. «Men», til—
føiede han, «noget for noget og intet for intet . . . hvad
fordrer du saa af mig?*

«Fuldgod Tjeneste igjen, naar Tiden er inde ...»

«Og det gjælder . . .?»

«Det skal du ogsaa faa vide, naar Tiden er inde . .

Sigge spurgte ikke mere. Han var fuldt tilfreds, da han
hørte, at det ikke var af Uegennytte, Haanden raktes ham til
Hjælp. Ogsaa Feltskjæreren syntes paa sin Side at være
tilfreds med sin Dag og sin nyvundne Ven.

Men da de skiltes ad, var de fuldstændig paa det rene
med, hvad der paa begge Sider for det første burde gjøres,
og Sigge havde idetmindste faaet Begyndelsen til den Traad,
han havde at hæspe op for Feltskjærerens Regning. At denne
Traad var at søge i Hollinger Birgerssons Naboskab, om ikke
hos ham selv, saa meget var vist og sikkert.

Først i selve Juleugen kom Sigge hjem til den afsides-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:48:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nnbosson/3/0538.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free