Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DK TVENDB BJØRNELABBER.
537
liggende 0, hvor Hr. Sten opholdt sig hos hans Moder t
hendes Stue.
Han fandt Ridderen sørgmodig og nedstemt. Den lange
Venten paa Bud fra Nils Sture og fra sine egne Folk, de
Forhaabninger, der hver Dag var blevne spottede, alt dette
havde havt en skadelig Indflydelse paa hele hans System, saa at.
han ei paa langt nær var saa frisk, som han vilde have været,
om han var kommen i ærligere Hænder end Sigges.
Dennes Tilbagekomst satte dog Blodet i en livligere
Bevægelse. i hans Aarer, og han strakte i glad Forventning sine
Hænder mod ham. Men nu, ligesom den første Gang Sigge
var hjemme, sank Ridderens Varme pludselig ved den Kulde,
der strømmede ud fra hans Redningsmands Væsen. De
Forhaabninger, de Længsler, der havde fyldt hans Sjæl i de
svundne Maaneder, udtalte Ridderen nu høit i Form af
Spørgsmaal, og Sigge besvarede dem, men i ethvert Udslag laa en
hel Vinter af Mørke og Frost.
Han var bleven greben af en Hob Svende, der tilhørte
Hr. Erik Karlsson, og de havde ført ham til Stækeholm,
hvorfra det først nu var lykkedes ham at redde sig. Hr. Nils
havde han dog truffet, førend denne Ulykke rammede ham,
og han havde punktlig fremført Hr. Stens Bud.
Ridderen sad stum ved denne Underretning. Det hørtes
saa utroligt, og dog maatte det være sandt, at Hr. Nils havde
glemt ham, ham, der dog havde været en saa trofast Ven i
Ulykken. Havde Sten været ved Hilse og Kraft, vilde han
antagelig ikke saa ubetinget have troet, hvad den mørke Svend
fortalte ham, men nu var han ude af Stand til at kunne prøve
og undersøge. Og desforuden, hvad Grund havde han vel
til at tro, at denne Mand, der saa uegennyttig havde reddet
hans Liv, skulde fare med Falskhed og Løgn i en Sag, han.
hverken kunde have Skade eller Gavn af?
Nei, det maatte være sandt, det maatte forholde sig,
saaledes som Svenden sagde. Nils Sture havde i Glansen af
den Lykke og Ære, der nu omstraalede ham, fuldstændig,
glemt sin fordums Ven. Det fyldte Stens Hjerte med Sorg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
