Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DS TVENDE BJØSNEDABBBR.
543
blev ikke mindre forbauset end Svenden over den fornemme
Herres tidlige Morgenbesøg og spurgte i en ydmyg Tone, hvad
der kunde være Aarsagen til, at der blev vist ham en saa
stor Ære.
«Jomfruen!» svarede Hr. Sten ivrig, «Jomfruen, som De
har paa Gaarden, Jomfru Ingeborg!»
«Jomfru Ingeborg . . .?•
Fogden syntes ikke at kunne samle sig efter sin
Forbauselse. Han spilede op øinene og stod med aaben Mund,,
som om han havde forseet sig paa Ridderen selv, der kunde
komme med et sligt Spørgsmaal. Da han omsider kom paa
den Rene med, hvad Ridderen mente, oplyste han ham
dog meget velvillig om, at ingen Jomfru Ingeborg fandtes paa
Lagnø Gaard.
«Dernede i den gamle Gaardsbygning bor gamle Maren,
hun er nok sine nitti Aar og kom med Hr. Erik hid til Sverige,,
hvor hans første Hustru, Fru Karin Matsdatter, Gud være
hendes Sjæl naadig, fik hende saa kjær, at hun gav hende denne
Stue at bebo til sin Dødsdag . . . Nei, der findes ingen
Jomfru Ingeborg, synes De det, høibaarne Ridder, at Hr. Erik
skulde lade sin skjønne Broderdatter bo her paa øen, skjult
for Verden ? . . . Nei. hun er hos ham paa Viborg Slot, som
Hr. Erik fik i Forlening af Kongen, nu da han kom tilbage
fra Finland!»
Alt dette syntes nu ganske naturligt. Ordene var ligesom
tagne fra Hr. Sten selv, da han med Ro kunde ove’veie
Sagen. Der var ingen Tvivl om, at det maatte have været
en øjenforblændelse, en underlig Leg af Maanens Straaler,
der i Forening med hans Hjertes Længsel havde malet hans.
Tankers Mø paa Stuens Vindu.
Fogden spurgte videre, hvad Tid Ridderen vilde reise,,
thi nu, mente han, vilde det kunne gaa an at komme
frem i Slæde, og da denne Sag var bleven ordnet efter Stens
ønske, gik denne atter ind, hvor Sigge stod og ventede paa
ham. Han sagde intet til ham om det natlige Syn, men
senere ud paa Morgenen, da Slæden allerede var kjørt frem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
