Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
244 •NILS BOSSON STURE
opholdt sig her paa Lagnø Gaard. Men han havde ikke
taget mange Skridt, førend den Tanke slog ham, at han slet
intet vilde vinde ved at vække Gaardsfolket midt om Natten.
Var det Ingeborg, han havde seet, noget der dog ved nærmere
Eftertanke forekom ham aldeles utroligt, saa stred det jo mod
alle Ridderlighedens Love at sætte Himmel og Jord i
Bevægelse blot for at faa vide, om det virkelig var hende. Var
det derimod ikke Ingeborg, hvorfor skulde han da ei kunne
vente, indtil dst blev lys Dag og han uden at vække unødig
Opmærksomhed kunde gjøre sine Spørgsmaal og
Efterforskninger.
Saa satte han sig paa Vindusbænken, og der faldt han
atter snart i Søvn og drømte om Ingeborg, der laa begravet
i Sneen lige til Hovedet, saa at han blot kunde se Munden,
der var haardt sammenpresset ligesom af Smerte, og Øinene,.
der stod fulde af Taarer.
Et Par Timer efter vaagnede han, ved at nogen kom
ind og kastede Ved paa Arnen og gjorde op Ild. Han for
med Haanden over Øinene og saa ud. Men nu var det mørkt
derude, medens Luen fra Arnen spredte Varme og Lys inde
i Værelset, og Drømmen havde saaledes bemægtiget sig det
Syn, han havde seet, da han i Maaneskinnet betragtede den
lille Gaardsbygning, at det neppe stod klart for ham selv
længer, hvorvidt det ikke var en Drøm eller en øienforblændelse
altsammen. Først da han rigtig erindrede, at han havde
staaet op af Sengen af siden var bleven siddende ved
Vinduet, klarnede Bevidstheden, og han saa atter i Tankerne det
sørgmodige, kolde Billede af sit Hjertes Mø, saaledes som
han havde seet hende i Maanelyset. Og nu syntes han atter,
at det ingen anden kunde være end Ingeborg.
Han gav sig nu ingen Ro, førend han havde skaffet sig
Underretning om Sagen, og saa ivrig var han, at han
istedetfor at kalde Gaardsfogden til sig, fulgte efter den Svend, der
havde gjort op Ild, og bad denne vise ham Veien til Fogden.
Svenden gjorde store øine, men adlød dog Ridderens Befaling.
Fogden var neppe nok kommen i Orden om Morgenen og.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
