Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
550
NILS BOSSON 8TURE.
kunde bedre end Hr. Nils forstaa, hvorhen en ulykkelig
Kjærlighed kan føre selv det bedste og ædleste Hjerte.
Han smilte derfor saa sørgmodig i sit Hjerte, da han saa
Kongen og Sten fjerne sig gjennem de mellemliggende Værelser
til Fruestuen, og tænkte ved sig selv, at Tiderne ikke kunde,
hvad Vennens Kjærlighed angik, forandre sig til det bedre.
Her ventede ham en Sorg, som det behøvedes Mandskraft til
at kunne bære. I disse Tanker fulgte han efter Kongen og
Sten.
Inde i Fruestuen skyndte Fru Brita Stensdatter sig at
møde sin Søn og kunde neppe tale for Graad, da hun saa
det blege og dystre Ansigt, og alle andre, baade unge og
gamle, tog Del i hendes Bevægelse, skjønt Glæden over, at
det onde var overvundet, før gjorde sig gjældende hos de
sidste end hos den første. Efterat den første Overraskelse
havde lagt sig, og Følelserne var komne i Ligevægt igjen,
nærmede Hr. Sten sig Jomfru Brita Turesdatter. Den høibaarne
Jomfru blev rød og bleg, og de trodsige øine for hurtig omkring
i Værelset, som om de vilde sige: kom og se min Seier! Ak,
hun forstod ikke i sin Indbildskhed, at den Kjærlighed, der
drev Ridderen til hende, tilhørte en anden. Ikke engang, da
Sten med sine første Spørgsmaal saa tydelig, endog altfor
tydelig efter hans egen Mening, røbede sit egentlige Ærinde,
nemlig at faa nogen Oplysning om Ingeborg, som han vidste
befandt sig paa Stockholms Slot, dengang Jomfru Brita sammen
med hans Moder begav sig derfra og kom til Uppsala Dagen
før Kampen stod dér, — ikke engang da forstod den høibaarne
Jomfru Sagen anderledes end som et Middel, hvorved hendes
altfor beskedne Ridder med større Frihed og Utvungenhed
kunde finde et for dem begge kjært Samtaleemne.
Men netop derfor og fordi hun satte sig selv øverst,
skyndte hun sig med en Taktløshed, der grænsede til
Hjerte-løshed, at gjøre Ridderen bekjendt med alt, hvad hun vidste
om den stakkels Ingeborg.
«Jomfru Ingeborg var med os i Uppsala!» sagde hun.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
