Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DE TVENDE BJØRNELABB RB.
557
dyrebare, man kunde vel sige — Ven; thi som saadan
betragtedes han baade af Nils og Fru Brita, skjønt deres
Samfundsstilling satte visse Skranker i det ydre mellem dem og
Svenden, men Brodde havde med Flid holdt sig undaf og
endog anseet disse Bud som hindrende for Udførelsen af sit
Hverv, skjønt han nok i sit Hjerte havde glædet sig over
disse Beviser paa Yndest hos den strenge Ridder.
Nu var, som sagt, Hollinger kommen, og nu traadte
Brodde villig frem fra sit Skjulested og fik en hel Del vigtige
Underretninger saavel angaaende deres fælles Herre som
angaaende Hr. Sten og Kongen og tilslut Erkebispen. Hollinger
havde faaet sin Kundskab om Dødsfaldet ved en af Hr.
Kristers Svende; thi han havde ved sit Ridt fra Stockholm mødt
Ridderen, og saaledes fik man samtidig Underretningen i
Kongeborgen og i den lærde Uppsalakanniks Arbeidsværelse.
Efterat Brodde havde meddelt den sidste alle de Nyheder,
som Hollinger havde medbragt, og en Stunds Stilhed var
indtraadt, hvorunder’ Kanniken stod med Hænderne paa Ryggen
henne ved Vinduet og saa op paa Taarnet og Stjernerne,
nærmede Brodde sig Bordet og sagde i en Tone, der ikke
lorfeilede sin Virkning paa en saadan Mand som Erik Olsson ;
• Nu driver Længselen mig til min Herre igjen, men
forinden vilde jeg dog sige et Ord til Dem, fromme Herre,
og bede Dem om ikke at glemme mig i Deres Bønner . . .
jeg er dog en Blodmand og kan ikke, som De sagde mig om
Jødekongen, træde frem for Herrens Ansigt ...»
Kanniken vendte sig om, og hans fromme Blik hvilte
paa Svenden med et Udtryk af inderlig Bevægelse.
«Herrens Ansigt», gjentog han. «Herrens Ansigts, Ven . ..
det maa nu vel i Mildhed og Naade straale over din Sti! Du
er nu Sværdets Mand, men Sværdet maa ogsaa have Mænd,
ligesom Kirken . . . Give Gud, at dens Mænd altid tænkte dine
Tanker . . . Jorden skulde da have mange, mange Sukke og
Taarer mindre, end den nu har at bære paa. Derfor, kjære
Ven, siger jeg dig for Guds Ansigt og for de ukjendte
Verdener, der fra hans Himmel straaler ned mod os, at jeg i rigere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
