Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
576
NILS BOSSON 8TURE.
thi da er hun borte igjen, og Ulykken kommer over Dem,
førend De véd af det.»
Hvordan det end var, saa øvede Kvindens Ord en vis
Indflydelse paa Hr. Sten. Ikke fordi han egentlig troede paa
det vidunderlige og overnaturlige i hendes Fortælling, skjønt
han visselig ikke stod saa helt og holdent udenfor sin Tids
Tro og Tænkemaade, at han jo ikke kunde være tilbøielig til at
se Foreteelsen saaledes som alle andre saa den, — men
saa sikker som han var paa, at han virkelig havde seet sin
Hjertenskjær, førte Konens Ord hans Tanker ind i en Retning,
der nødte ham til at afstaa fra den Storm, der havde til
Maal at tage Jomfruen med Vold ud af dette Fængselsliv,
hvori hun øiensynlig befandt sig.
Her maatte være noget tilstede, der kunde blive halvveis
værre, om det blev taget paa med uvarsomme Hænder. Som
Følge heraf afventede Ridderen den følgende Kveld. Men det
gik paa samme Maade som den foregaaende Aften. Han saa
den liflige, skjønne Pige staa ved Korset, og Himmel og Jord
smeltede sammen for hans Blik og blev som blaanende
Skygger, fra hvilke hans Sol straalede mod ham ud af hendes
øine. Useet nød han det herlige Syn, og en Stund hengik,
uden at han vovede at bevæge hverken Haand eller Fod.
Han stod i aandeløs Beundring. Og alt var saa stille, ikke
et Vindpust susede gjennem Træernes Kroner, ikke en Fugl
sang. Den ubevidste Natur syntes at føie Præstindens
Nærværelse og smeltede ligesom sammen med hende, idet den
forøgede hendes Skjønhed.
Men Ridderen var forsaavidt denne Gang ude i en heldig
Stund, som han ogsaa fik høre Jomfruens Sang. Uden Tvivl
var det blot da, naar hun følte sig fuldstændig tryg for, at
nogen saa eller hørte hende, at hun gav sit Hjerte Luft i
Sang, men ogsaa da saa lavt, at det forundrede Hr Sten,
hvorledes Sangen kunde være bleven hørt af Fiskerne i
Sundet. Til en Begyndelse kunde han selv ikke opfatte Ordene,
men snart hørte han dem tydelig, og aldrig havde Sangen
gjort et saadant Indtryk paa ham som nu.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
