Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.KONGEN HAN FØEEE JOMFRU SOLEAGER HJEM." 577.
Det var Visen om Jomfru Solfager, den hvide Jomfru
sang, Vers for Vers, og enhver Tone var saa vidunderlig
liflig, paa samme Tid som den skjalv af det dybeste Alvor.
Der laa et helt Liv af Kjærlighed, Haab og Tro, men tillige
af dyb, inderlig Sorg i dette Tonemaleri. Ridderen stod
bogstavelig som fortryllet, et viljeløst Redskab i Tryllejomfruens
Haand. Han smilte, naar hun smilte, og naar Taarer
fordunklede hendes Blik, vilde Hjertet briste i ham. Sangerinden
syntes i Sangen at gjennemleve Jomfru Solfagers Liv, at føie,
hvad hun følte, at glædes, le, græde og dø med hende.
„Slangekongen tog Jomfru Solfager op af den sorte Jord,
Mens vi vorder unge!
Og ferte hende død lige hjem til sin By.
Mig lyster i Lunden at ride.1"
Her blev Stemmen saa rørende og inderlig sorgfuld, at
ingen vilde have hørt og seet Sangerinden uden at briste i
Graad. Hun gjentog disse Linjer Gang paa Gang, men
svagere og svagere, indtil de sidste Toner ligesom listede sig ned
til Blomsterne og smeltede sammen med dem. Og mere sang
hun ikke.
Hun bøiede sig hurtig forover og saa henad Vandspeilet
og for med Haanden over sin Pande, idet hun strøg tilbage
de nedfaldne Lokker, som om hun havde seet et Syn, der
bemægtigede sig hele hendes Sjæl.
«Slut?» udbrød hun. «Er Visen slut? ... Ja, ja . . .
den er slut, for altid slut, og Soløie hun lever sit Liv død i
Slangekongens By!»
Og saa trykkede hun Hænderne mod sit Hjerte og segnede
om ved Korsets Fod!
Da kunde ikke Ridderen længer styre de stormende
Følelser i sit Bryst.
«Nei, Ingeborg!» raabte han, «dér er ikke Visen slut . . .
mindes du ikke, at jeg lovede dig den hel, og jeg har den.»
Men neppe traadte han frem af sit Skjulested, neppe
udtalte hans Læber Ingeborgs Navn, saa var hun atter forsvunden.
Testamentet. ’’’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
