Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„KONGEN HAN FØRER JOMFRU SOLFAGER HJEM."
579
til Mælaren for at hente Styrke og Hilse i disse usædvanlig
milde Vaardage.
Af let forklarlige Grunde undgik de to fordums Venner
hinanden, naar ikke Fædrelandets Tjeneste tvang dem til
hinandens Side; men saa høisindede var de, at de glemte alt
Nag, Skillemuren mellem dem faldt, den ene tog og den anden
gav villig Raad, og ingen af dem stod nølende, fordi om det
gamle inderlige Forhold var brudt. De sørgede derover, og
Smerten var saa meget større, som ingen af dem rigtig kunde
forklare sig, hvorledes det virkelig var kommen derhen, at de
gik hver sin Vei; de saa blot, at saaledes forholdt det sig, og
Sorgen laa snarere deri, at det maatte forblive saaledes, som
det nu engang var uden at kunne blive anderledes. Nils havde
flere Gange søgt at nærme sig Sten, men altid, naar han rørte
ved dette ømme Punkt, var han bleven mødt af et Ansigt saa
fuldt af Smerte, at han hver Gang havde trukket sig tilbage
med det fulde Forsæt at lade Tiden virke.
Sten fandt paa sin Side, at hans fordums Vaabenmester
og Ven ved slige Anledninger gik saa langt i Frækhed, at
intet andet Svar kunde gives end en Udfordring til Tvekamp;
men dertil kunde han ikke bekvemme sig, thi han vilde dog
i det længste holde sin Haand ubesmittet af den Mands Blod,
hvem han engang havde sat høiest af alle Riddere i Sveriges Rige.
Vanskeligere end nogensinde før faldt det nu Sten at
træffe sammen med Hr. Nils, efterat han atter under den
sidste Feide havde seet, hvilken dygtig Mand han var, hvilken
Magt han havde over Folkets Hjerter, hvor rolig han udtalte
sin Mening og seirede i Raadslagningerne, og med hvilken
Klogskab og Kraft han gjennemførte de fattede Beslutninger.
Nu var der atter et Øiebliks Ro i de uafladelige Feider, nu
veg de almene Krav tilside, og de private traadte frem med
fuld Fordring paa at blive tilfredsstillede, og han følte, at
han nu ikke længer kunde undgaa det afgjørende øieblik, da
dét maatte ske, der for altid vilde afskjære Baandet mellem
ham og Hr. Nils.
En af de første Dage i Mai kom Kongen tilbage til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
