Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„KONGEN HAN FØRER JOMFRU SOLFAGER HJEM."
591
ning var Kongen endnu tvivlraadig, om hvem han skulde give
Fortrinet. Nils Sture kunde dog staa i Spidsen for Sveriges
Land !
Hans Øie faldt imens paa Sten, der i den anden Ende
af Salen stod ved Ingeborgs Side, men midt i sin svulmende
Lykke syntes omsvævet af et uovervindeligt Tungsind, —
og dette gav Kongens Tapker en Retning, der blev
afgjørende for mere end én. Han vinkede til sig en Smaasvend,
hvem han tilsagde at kalde Hr. Sten, hvorpaa han gik ind i
sit eget Værelse.
Sten Sture skyndte sig at indfinde sig der, og Kongen
tilkjendegav ham, at Svendens Ord havde slaaet ind til Punkt
og Prikke.
• Og nu vil jeg have Klarhed i denne Sag!» sagde
Kongen ivrig. «Jeg vil selv give din Svend Befaling til at følge Hr.
Nils og gribe hans Svend ... Er det sandt, hvad der er
blevet sagt, saa er min Beslutning fattet, hvis ikke, saa vil jeg
selv tale med Nils Sture og stille Sagen tilrette!»
I Afgjørelsens Stund var dog ogsaa Sten tvivlraadig, og
det forekom ham et øieblik, som om han heller skulde ønske
at svæve i denne Uvished end komme til en Vished, der dog
aldrig kunde vindes undtagen i Smug. Men saa traadte hele
den svundne Tids mørke Spil fra den gamle Vens Side frem
for ham i de mørkeste Farer, og han lod sin Svend kalde.
Og saaledes kan Lykken stundom række Forbrydelsen
sin Haand. Thi var ikke Sigge netop nu bleven kaldt frem
for sin Herre og faaet dette Opdrag, der fjernede ham fra
Stockholm og hans Herres Brud, saa havde blot et Blik af
hende været nok til at omstyrte for altid alle hans mørke
Planer og stille ham selv for den Dommer, fra hvem ingen
Appel er mulig.
Et Par Dage hengik efter denne Tildragelse uden den
mindste Forandring hverken paa den ene eller anden Maade.
Sagerne stod, som de stod, og det føltes, som om Luften
havde været fyldt af trykkende, for ikke at sige kvælende
Dunster. Hr. Sten gik formelig i Sjælevaande uden at kunne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
